I en alder af 40 år har den tidligere engelske landsholdsmålmand David Seaman meddelt, at han stopper sin aktive karriere. Skulderskade En beslutning der på grund af en skade indtræffer et halvt år førend ellers planlagt. Sidste stop for Seaman blev Manchester Citys 2-4-opgør mod Portsmouth lørdag, hvor englænderen blev skulderskadet i begyndelsen af første halvleg og afløst af danske Kevin Stuhr-Ellegaard, skriver Ritzau. »Jeg har taget den meget vanskelige beslutning sammen med min familie. Denne skade forsvinder ikke lige med det samme, og derfor er det på tide at smide handskerne for sidste gang«, sagde David Seaman. Han spillede 75 landskampe for England og tilbragte det meste af sin karriere i storklubben Arsenal. David James på vej Det betyder, at Kevin Stuhr-Ellegaard formentlig får en ny kollega i Manchester City. Det skyldes, at City tirsdag aften meddelte, at klubben på anbefaling fra netop Seaman havde hentet landsholdsmålmanden David James i 1. divisionsklubben West Ham. Den 33-årige James mangler blot, at forhandle sine personlige krav på plads, inden klubskiftet er en realitet. »Efter jeg havde taget min beslutning, så var det naturligt og en fornøjelse at anbefale David James«, siger David Seaman. Klubben har længe ledt efter en erstatning for førstemålmand David Seaman, men selvom David James skulle skrive under, så forventes det ikke, at han kan nå at blive klar til lørdagens kamp mod Blackburn. Her er det planlagt, at Kevin Stuhr-Ellegaard skal vogte målet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne erobrer Senatet – og det er ikke engang tæt
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Vi er vidne til en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce