Som det eneste af de 11 Formel 1-hold har det uafhængige Jordan-team endnu ikke sat navn på de kørere, der skal sidde i de to gule racere den kommende sæson. Derfor har danske Nicolas Kiesa, der i fjor kørte fem grandprixer for Minardi, endnu ikke opgivet drømmen om et fuldtidsjob i motorsportens fornemste klasse. I første omgang satser den 25-årige københavner på en tjans som testkører for et af de mange hold, der endnu ikke har besat den vigtige rolle. Netop rollen som testkører er af Den Internationale Automobilsports Union, FIA, belagt med mange restriktioner. Eksempelvis må en testkører under de nuværende regler ikke have kørt mere end seks Formel 1- grandprixer i de seneste to år. Og med fem løb for Minardi opfylder Kiesa lige netop den regel. På kig efter sponsorer »Jeg elsker Formel 1, og sidste år var det bedste i mit liv. I øjeblikket har jeg ikke noget job, men jeg arbejder hårdt sammen med mit bagland på at skabe grundlag for en rolle som testkører eller et fuldtidsjob«, sagde Nicolas Kiesa i går i forbindelse med Autosport International-udstillingen i Birmingham. Det, Kiesa arbejder på, er at finde de nødvendige penge, som kan sikre ham enten en testrolle eller sædet hos Jordan. Irske Jordan er et af de få uafhængige hold i Formel 1, og med den voldsomme vækst i udgifter, sporten har oplevet de senere år, er Jordan nu nødt til at hyre kørere, som kan stille med et sponsorbudget. I øjeblikket er Kiesas manager i Kina, hvor han forsøger at stable nogle sponsoraftaler på benene. Det ene af Jordans sæder ventes at gå til Kiesas holdkammerat fra sidste sæson, hollænderen Jos Verstappen, der har mange penge i ryggen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























