Håndboldkvinderne fra Ikast-Bording vandt lørdag sensationelt på udebane over de forsvarende vindere af Champions League fra Krim Ljubljana med 27-24 efter pauseføring til hjemmeholdet på 13-11. »Det her er en sejr, der giver genlyd i hele Europa, det er der slet ingen tvivl om. Krim har ikke tabt hernede i tæt på tre år«, jublede klubbens sportschef Frank Henriksen efter kampen. Ikast var bagefter Ikast haltede bagefter i kampen første halvdel. Forsvaret fungerede fint, men angrebsspillet var for stift. Derfor kunne hjemmeholdet gå til pause foran 13-11. Men den ny træner Morten Fjeldstad benyttede pausen til at ændre på holdet, så Lise Knudsen kom til at spille på højreback i stedet for Trine Jensen, mens Ana Vojcic fik pladsen i målet i stedet for Karin Mortensen. Det vendte kampen, da Lise Knudsen blandt andet scorede fem mål efter pausen, og Vojcic parerede mange forsøg fra Krim Ljubljana-spillerne. Kampen gav comeback til Kristine Andersen, der har været ude i lang tid med en rygskade, hvilket blandt andet kostede hende deltagelse ved VM i Kroatien i december. I lørdagens kamp blev hun dog skånet lidt, da hun kun blev brugt i angrebsspillet, men det var nok for Kristine Andersen til at sætte sit aftryk på kampen. »Hun gav et flow og en rytme i vores angrebsspil, som vi har savnet lidt«, sagde Frank Henriksen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce