Kolding tabte den første ottendedelsfinale i Champions League-turneringen til Flensburg-Handewitt på udebane, men med et nederlag på fem mål, 34-29, skal man endnu ikke afskrive Koldings muligheder for at avancere til kvartfinalen. De danske mestre fulgte langt hen ad vejen godt med det tyske storhold, som lige nu suverænt fører Bundesligaen, men dumme fejl og uudnyttede overtalssituationer kostede dyrt. Fantastisk ramme Kampen blev spillet i en fantastisk kulisse, hvor de mange hundrede medrejsende tilskuere fra Kolding og andre dele af Danmark dog oftest kom til kort mod de vildt entusiastiske tyske fans, som hjemmeholdet kan prale af. Både de tyske spillere og tilskuere prioriterer Bundesligaen og pokalturneringen højere, men det var ikke til at at se på de nordtyske fans, hvoraf mange sad på plads i Campus Halle længe før kampstart. Der var gang i boderne, der bød på bockwurst og currywurst med masser af sennep, og så naturligvis Flensburger Pilsener, som er sponsor for det nordtyske hold. Et kvarters tid før kampen gik i gang, blev en hvid spillertrøje hejst op i loftet, fulgt på vej af tonerne fra en trompet, der spillede Il Silenzio. Den ottende mand Spillertrøjen, hvorpå der stod 'Sammen er vi stærke', havde nummer 8 - holdets ottende mand, tilskuerne. Herefter overtog et energibundt af en speaker halgulvet og præsenterede Flensburg-Handewitts spillere, som en efter en kom frem på de to storskærme, mens de mange efternavne blev skreget ud i den tætte luft. Samme opmærksomhed fik Kolding ikke, da de løb på banen. De fleste tilskuere ventede på deres lokale helte, og de blev kort efter modtaget i en mørk hal med glimtende stjernekastere. Stryger forrest på den blå løber Anfører Søren Stryger løb forrest ind på den blå løber, som åbenbart var for fin til Kolding, for de fik ikke lov til at løbe den vej. Til gengæld havde Flensborgs spillere gaver med til deres gæster: En dunk med to liter Flensburger Pilsener. Om den blev åbnet efter kampen, vides ikke, men første halvleg tydede længe på, at der kunne blive grund til at fejre indsatsen. Fulgte godt med Kolding fulgte godt med tyskerne, der i Campus Halle kun har tabt én Europa Cup-kamp ud af 39. De to hold var jævnbyrdige indtil 10 minutter før pausen, så trak Flensburg-Handewitt fra. Det skete, da en ellers velspillende Anders Oechsler, som i de seneste kampe har været en værdig afløser for Claus Flensborg, blev smidt ud og Thomas Sivertsson måtte følge efter, da han efter sigende skubbede til Søren Stryger, som var på vej hjem fra et angreb. Udvisninger kostede dyrt De to udvisninger ændrede stillingen fra 10-10 til tysk føring 13-10, og forspringet blev ikke hentet. Flensburg-Handewitt førte 16-13 ved pausen. 10 minutter før pausen var Anders Petersen kommet på mål for Kolding i stedet for Sindre Walstad, der ikke havde gjort meget væsen af sig, og den udskiftning viste sig at være rigtig god. Anders Petersen fortsatte det flotte spil i anden halvleg, og han var 'skyld i', at Kolding ikke tabte større. Dum fejl fra bænken Det var også redninger fra hans side, der gjorde, at Kolding i begyndelsen af anden halvleg hentede ind på hjemmeholdet og efter 10 minutter blot var bagud 22-21. Men så fulgte en forkert udskiftning, hvilket kostede en udvisning, og samtidig virkede det som om, at Koldings spillere prøvede alt for meget på egen hånd i stedet for at tro på det stærke kollektiv. Det sidste kvarter bød på en stribe udvisninger til Flensburg-Handewitt, men dem udnyttede Kolding ikke, så der skal arbejdes hårdt til returopgøret om en uge i Århus. Skjern prøver i dag I dag er det så Skjerns tur til at prøve kræfter i ottendedelsfinalen af Champions League. Det jyske hold, som blev nummer to i sin indledende pulje, møder også et tysk hold, Magdeburg, som for to år siden besjrede Kolding i semifinalen af samme turnering. Magdeburg har i denne sæson slået Flensburg-Handewitt med 11 mål i Campus Halle, så det er et stærkt hold, Skjern skal op i mod. Holdets chance kan være, at Magdeburg undervurderer danskerne, og det er ikke umuligt, mener den tidligere Magdeburg-spiller Sune Agerschou, der nu vogter målet for Skjern.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Republikanere reagerer på Trumps træk: Det sender forkert signal til Putin
-
Snigskytteturisme: Tog velhavende italienere til Bosnien for at skyde på mennesker?
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























