Milan-spillerne Andrea Pirlo, Clarence Seedorf og Alessandro Costacurta missede alle fra 11-meterpletten, da Milan tabte Intercontinental Cuppen, der blev spillet i dag i Yokohama i Japan. I stedet står trofæet det næste år i skabet hos Boca Juniors fra Argentina, der trak sig ud af opgøret med en samlet sejr på 4-2 efter straffesparkskonkurrence. Kold Tomasson Den ordinære kamp endte 1-1. Jon Dahl Tomasson sendte Milan i front efter 24 minutter, da han iskoldt sparkede bolden under Boca-keeper Abbondanzieri efter at være blevet spillet fri i feltet af Pirlo. Men Boca Juniors svarede igen fem minutter senere, da kampens spiller, Matias Donnet, sparkede en løs bold i nettet, efter at Milans målmand Dida havde halvklaret et forsøg fra Larley. Store Milan-chancer I begyndelsen af anden halvleg ramte Milans Kaka stolpen med et smukt skruet skud, og efter en times spil var Paolo Maldini uhyre tæt på at bringe italienerne foran. Men 1-1 holdt sig, også selv om Boca-spilleren Tevez var meget tæt på i overtiden. Ros fra Milan-træneren Efter kampen roste Milan-træner Ancelotti sine spillere for indsatsen, ligesom også modstanderne fik pæne ord med på vejen. »Man må beundre dette Boca-hold, de forsvarede sig glimrende, og deres målmand havde nogle fantastiske redninger«, siger Ancelotti, som sikkert havde sat næsen op efter at blive den træner, der gjorde Milan til det første hold til at vinde det årlige sydamerikansk-europæiske opgør fire gange. Boca Juniors har nu som Milan vundet trofæet tre gange, og i alt har de sydamerikanske hold nu vundet 22 gange mod Europas 20 sejre.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Hvis Enhedslistens visioner bliver ført ud i livet, er kvinder, homoseksuelle og sekulære muslimer de første ofre
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sara Al Dafaee
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
tema
Klumme