Det var Champions League-historiens yngste mandskab, der i aftes løb på banen i Belgien til opgøret med Club Brügge. Bare 21 år og 355 dage i gennemsnit var det hollandske hold, der skulle forsøge at skaffe Amsterdam-klubben videre i den fornemste europæiske klubturnering. Belgierne kunne med en sejr overhale Ajax Amsterdam i Gruppe H, mens Ajax med en sejr kunne sikre sig pladsen mellem de sidste 16, som skal kæmpe om trofæet med de store øre. To norske mål i Belgien Kampen endte 2-1 til Brügge - på to norske mål af Lange og Sæternes - men hvor de fleste havde troet, at det ville have været nok til en plads i ottendedelsfinalerne, blev belgierne taget på sengen, da Celta Vigo i puljens anden kamp rejste til Milano og gjorde det 'umulige'. Spanierne var nede med 1-0, da Kaka blæste Milan i front efter 40 minutters spil, men bare to minutter senere udlignede Celtas Jesuli. Celta videre i turneringen Anden halvleg var et kvarter gammel, da Celta bragte sig i front med 2-1 ved Jose Ignacío, og det var nok til, at Celta Vigo kunne kravle forbi Brügge Ajax og op på den anden plads, der holder dem inde i turneringen. For Ajax kunne det ikke være værre. Hollænderne, der før aftenens sidste runde var på anden pladsen, faldt hele vejen ned på sidstepladsen, og dermed kan de unge hollændere tage hjem til Amsterdam og give sig til at træne indersideafleveringer velvidende, at de ikke kommer til at slå flere afleveringer i Europa i denne omgang, mens Brügge får fornøjelsen af at spille i UEFA Cuppen, fordi holdet sluttede på den tredjeplads, som løser billet til den mindste af de to europæiske turneringer. Storklubben Lazio ude Også den italienske storklub Lazio er ude af dette års europæiske turneringer. Italienerne skulle vinde, samtidig med at Besiktas skulle tabe til Chelsea, hvis Lazio skulle videre i Champions League. Men selv om tyrkerne tabte 2-0 til englænderne, formåede italienerne ikke at vinde hos Prag, der i overtiden scorede til 1-0 ved Kincl, der dermed højst overraskende sparkede tjekkerne videre i Champions League. Oprejsning til danskerklub For danskerklubben Panathinaikos blev sidste runde en lille oprejsning oven på en ellers skuffende deltagelse i Champions League. Grækerne kunne ikke nå at komme videre i turneringen, men med en 3-1-sejr i Glasgow over Rangers kravlede René Henriksen & Co. forbi skotterne og snuppede pladsen i UEFA Cuppen. Real Madrids Stjerner måtte nøjes med uafgjort I det hele taget var det overraskelsernes aften. I Madrid formåede Porto at få 1-1 mod Reals stjernespækkede mandskab, mens Partizan Beograd fik 1-1 hjemme mod Marseilles. Reelt var det kun Manchester United, der levede op til en favoritværdighed, som ellers ikke var alt for stor, da englænderne slog gruppe E's tophold Stuttgart 2-0 hjemme på Old Trafford.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























