De Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) erkender, at breddeidrætten har et dopingproblem. I den seneste måned har Anti Doping Danmark fanget seks udøvere over hele landet - alle med tilknytning til motionscentre, der er tilknyttet DGI. »Vi har et problem, men vi er glade for, at vi har taget fat i det. Og selv om det selvfølgelig er mange på kort tid, er jeg ikke overrasket over antallet - det har blot bekræftet den mistanke, vi havde til en del af brugerne i motionscentrene«, siger DGI's formand, Søren Møller. Indgik aftale med Doping Danmark DGI indledte kampen mod doping 1. marts i år, da organisationen indgik en aftale med Anti Doping Danmark. I første omgang ønskede DGI at få testet sit Verdenshold i gymnastik samt de udvalgte regionale hold, fordi organisationen var bange for, at nogle af udøverne kunne finde på at tage doping for at fremme deres præstation. Fandt ingen syndere Men hverken på Verdensholdet eller de regionale hold fandt Anti Doping Danmark nogen dopingsyndere. Det gjorde dopingagenturet til gengæld, da de begyndte at teste blandt motionisterne. »Vi må konstatere, at omfanget af forfængelighedsdoping er stigende. Hvor pigerne i dagens samfund rammes af bulimi og anoreksi, skal drengene se ud som alle heltene i actionfilmene, og derfor begynder de at tage steroider for at slå en smutvej«, siger Søren Møller, der sammenligner brugen af dopingmidler på motionsniveau med misbrug af alkohol og hårde stoffer. »Handlen med de her præparater er organiseret. Det er rockerkriminalitet, og det er farligt. I eliteidrætten er udøverne i det mindste under lægelig kontrol, men i motionskredse foregår brugen under usaglig vejledning fra dem, der sælger det, fordi de reelt ikke aner, hvad de har med at gøre«, siger Søren Møller.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Ukraines spektakulære modangreb sætter en stopper for Putins fest
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























