Så vandt Thomas Fischer årets tiende sejr til stald Politiken. Et enestående resultat, der er værd at huske på, når vi næste gang løber ind i en svagere periode. Thomas kørte optimalt med begge heste i Charlottenlund, og tredjepladsen for Goldie Hawn blev skabt ved rolig afventende kørsel til en god løbsposition og til et sent angreb, hvor vores hoppe speedede godt til en tredjeplads i kilometertiden 1 minut 18,4 sekund. Pladsoddset var 2,77, og præmien var 3.150 kr. Foran sig havde Thomas de to storfavoritter Ågårds Åsa og Quite a Beauty, og at slå dem var helt uden for rækkevidde. Dernæst kom starten med Ellington, hvor to af de andre favoritter Ella Ella Rosendal og Exceptional ret hurtigt bragte sig ud af opgøret. Ella kom aldrig med fra start, Exceptional galoperede snart. René Sejthen fik spids med Ricky Trotting, og Thomas fik Ellington godt af sted fra spor fem til en placering i andet par udvendigt, der blev til tredje par udvendigt, da Steen Juul angreb med Flying K midtvejs. På sidste langside var Thomas tvunget til at gå i angreb gennem tredje spor, og gennem opløbssvinget havde Sejthen tilsyneladende kontrol, mens Thomas og Ellington flagrede i tredje spor. Men Ellington giver ikke op før målstregen, og han åd sig sikkert ind på Ricky Trotting, mens outsideren Chilli Kroggård speedede flot indvendigt og fulgte stærkt med. Fem meter før mål vidste de mange tilstedeværende stald Politiken-tilhængere, at Ellingtons syvende sæsonsejr ville blive en realitet. Præmien var flotte 12.500 kr., vinderoddset var fyrstelige 7,72, pladsoddset 3,17, og vindertiden var 1 minut 17,0 sekund i gennemsnit pr. kilometer. Stemningen blandt de tilstedeværende medlemmer var helt i top, og Thomas og Elington blev behørigt hyldet i vindercirklen. Ærespræmien var en flot heste-statuette, der efter er blevet erhvervet på Bruun-Rasmussens auktioner for mange år siden. Thomas, der naturligt nok var både glad og stolt, tilføjede: "Det lyder lidt åndssvagt, men faktisk var forholdene ikke optimale i dag. Banen var for hård for Goldie Hawn, og jeg kunne mærke, at hun måtte koncentrere sig for at holde stilen. Hvad Ellington angår, så manglede han faktisk et par arbejder i den sidste uge, fordi han med en lille infektion tidligere på ugen havde været lidt slap og derfor havde fået fri. Og jeg kunne mærke, at han ikke var helt så skarp som sædvanligt i sin afslutning" Vi andre synes nu, at det var helt i orden!!! Planerne er nu, at hestene starter om to-tre uger, hvis de holder sig friske.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























