Håndboldherrerne fra Skjern vandt onsdag aften en meget vigtig sejr i Håndboldligaen. For hjemmesejren på 32-25 over AaB Håndbold betyder, at vestjyderne bevarer kontakten med toppen af ligaen. For selv om Skjern har spillet sig mellem de 16 sidste hold i den prestigefyldte Champions League er det ikke automatisk ensbetydende med succes i den hjemlige række. Men med onsdagens sejr bevarer Skjern på femtepladsen kontakten til de fire øverste hold, der sikrer sig en plads i slutspillet. Bjerringbro i krise Her synes Kolding og GOG helt sikre, mens der er mere kamp om de øvrige pladser. Kolding vandt onsdag 36-28 hjemme over Team Helsinge, mens GOG fik fuldt udbytte af turen til Bjerringbro med en sejr på 39-30. Klubben fra den jyske pumpeby er blevet slået fuldstændig ud af kurs, siden den blev frataget fire point for ulovlig brug af Rune Skjærvold. Siden den kendelse kom, har Bjerringbro kun formået af få et point i fem kampe og kan nu mærke ånden fra holdene i bunden af rækken. Her ligger Otterup og Silkeborg/Voel stadig på de to nedrykningspladser, og de to hold tabte også onsdag. Otterup var hjemme uden chance mod formstærke Team Tvis Holstebro, der vandt 27-16 og dermed sikrede sig den sjette sejr på stribe, hvilket giver en aktuel fjerdeplads. Silkeborg/Voel tabte 22-29 til FCK Håndbold, og københavnerne er ved at lægge sikker afstand til bunden af rækken.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var ikke pacifist. Men hans tekster bærer et pacifistisk budskab
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
De NYVALGTE
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























