Thomas Gaardsøe, der fik sin landsholdsdebut i sidste måneds 3-2-sejr over England, oplevede onsdag en stor triumf for sin engelske klub West Bromwich Albion. Den tidligere AaB-spiller var på banen i hele kampen, da det sensationelt lykkedes klubben fra 1. division at sende Manchester United ud af den engelske Liga Cup med en hjemmesejr på 2-0. Mål efter seks minutter Der var bare spillet seks minutter af kampen, da Bernt Haas flugtede bolden i mål til hjemmeføring. Føringen kunne være blevet udbygget midt i første halvleg, men Jason Koumas brændte et straffespark på Roy Caroll, der vogtede United-målet. I det hele taget blev flere af de sædvanlige stamspillere fra Manchester United sparet, og det var der ikke plads til mod topholdet fra den næstbedste række. Godt ti minutter inde i anden halvleg bragte indskiftede Scott Dobie West Bromwich Albion foran med 2-0, da han med sin første boldberøring satte hovedet på et indlæg og dirigerede bolden i mål i det lange hjørne. Liverpool tabte Den tidligere Silkeborg-spiller Henrik Pedersen startede for en gangs skyld på banen, da hans klub Bolton slog Liverpool ud via en 3-2-sejr på udebane efter en dramatisk kamp. Den danske angriber var tæt på at score i slutningen af første halvleg, men fra tæt hold headede han forbi. På det tidspunkt var Bolton dog allerede foran efter Mario Jardels hovedstødsmål efter blot fire minutter. Danny Murphy udlignede til 1-1, men godt ti minutter før tid hamrede Jay-Jay Okocha bolden direkte i mål på et frispark. Det lignede et sejrsmål, men få minutter før slutfløjtet sparkede Vladimir Smicer bolden i mål til udligning. Det fik det til at ligne forlænget spilletid, men Youri Djorkaeff scorede sejrsmålet på et straffespark i overtiden.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce