Hele Tyrkiet stod på den anden ende, da UEFA besluttede, at det ville være uforsvarligt at lade Galatasaray og Besiktas spille Champions League-kampe i Istanbul, som i den seneste tid har været mål for terrorangreb. Tirsdag aften spiller Galatasaray så sin udsatte 'hjemmekamp' på tyske Borussia Dortmunds normale hjemmebane, Westfalenstadion, mod det italienske mesterhold Juventus. Tyrkiske tilskuere i overtal Flytningen af kampen til Tyskland virker som et kompromis fra UEFA's side, da de tyrkiske spillere nok knap vil bemærke, at de spiller uden for Tyrkiet. Der bor omkring halvanden million tyrkiske indvandrere i Tyskland, og det forventes, at tyrkiske tilskuere vil fylde størstedelen af sæderne (70.000) på stadion. Også Galatasarays ledelse arbejder hårdt på at få deres spillere og tilskuere til at føle sig hjemme i Tyskland. I de seneste dage har ledelsen ligget i forhandlinger med Borussia Dortmund om at få lov til at ændre navnet på Westfalenstadion midlertidigt til navnet på Galatasarays normale hjemmebane, Ali Sami Yen. Klar i stærkeste opstilling På banen forventes Galatasaray at stille op i noget nær stærkeste opstilling. Der er kun tvivl om to pladser på holdet, hvor Frank de Boer skal kæmpe med unge Prates om en plads i forsvaret, mens enten Arif eller Hasan Sas skal spille sammen med Hakan Sükür i front. Hos Juventus vil træner Lippi sandsynligvis lade sine faste spillere sidde over, da hans hold allerede er kvalificeret til næste runde. Del Piero, Thuram, Zambrotta og Legrottaglie er efterladt i Torino, mens Nedved, Appiah og Trezeguet forventes at starte på bænken.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce