Med en hæsblæsende slutspurt var de danske håndboldkvinder lige ved at løbe et træt tysk hold over ende og sikre sig sejren i åbningskampen ved VM i Kroatien. Nu måtte en flok begejstrede danske tilskuere fra Randers Realskole nøjes med det ene point, da opgøret sluttede 20-20, men det burde være blevet til fuld gevinst til europamestrene, som ellers var slemt på hælene gennem store dele af den dårligt spillede kamp. Danmark på 20-19 På fem minutter sidst i duellen mod vores mægtige nabo i syd fik Danmark vendt 15-18 i tysk favør til en føring på 19-18, og så kom der for alvor liv på tribunerne i Cakovec. Det blev også 20-19 til Danmark, og da det tyske forsvar et minu før slutsignalet så måtte begå straffekast på dagens bedste danske spiller, stregspilleren Camilla Thomsen, havde de rød-hvide sejren inden for rækkevidde. Desværre brændte Line Daugaard for anden gang i kampen, og så kunne tyskerne udligne til 20-20. Danskerne fik dog endnu en chance for at sikre sig de to point, da den naturaliserede serber, Danilovic, sendte et skud over målet. Sidste angreb førte til ingenting Lene Rantala var klar til at sende sit holdkammerater af sted i en hurtig kontra med 10-12 sekunder igen, men landstræner Jan Pytlick valgt at tage en timeout i stedet, og det efterfølgende angreb førte til nul og niks - som så meget andet i kampen i øvrigt. De første 30 minutter blev ikke den opmuntrende oplevelse, landstræneren og hans spillere havde håbet på. Godt nok lukkede forsvaret kun 11 mål ind, og det er ganske respektabelt. Derimod var det kummerligt, hvad danskerne leverede angrebsmæssigt. Her hang absolut ingenting sammen, hvilket gav sig udslag i hasarderede afslutning på chancer, der ikke rigtig var der. De danske bagskytter fyrede løs fra distancen, men der var hverken snert eller præcision i skuddene, og det virkede som om eksempelvis Rikke Hørlykke slet ikke troede på det, hun foretog sig. Ikke et eneste af hendes skud røg i netmaskerne, og de fleste kunne målvogterne næsten gribe. Næsten lige så sløjt stod det til med højre back Anne Petersen. Hun skal have kredit, fordi hun turde forsøge, men klassen manglede til at slå igennem. Hendes afleveringer ud til fløjen var også gennemgående af ringe kvalitet, så det blev ikke den drømmedebut ved et VM, Tertnes-spilleren sikkert havde drømt om. Smarte tyskere Heller ikke andre af de nye spillere slog til. Lise Knudsen, Rikke Nielsen og Tine Ladefoged fik ikke nogen særlig spilletid og dermed en chance for at markere sig. Tyskland vil nok ærgre sig over, at holdet ikke greb den gyldne chance, der var til stede i Cakovec for at få skovlen under Danmark. I lange perioder agerede tyskerne smart og rutineret mod den nervøse modstandere og førte 11-8 ved pausen. Danmark kom væsentligt bedre ud af kabinen, men røg midtvej igen ind i en krise, hvor tyskerne atter bragte sig foran med tre mål. Da så det temmelig sort ud for de danske muligheder, der kun blev genoplivet via en kraftanstrengelse i forsvaret, der stod fremragende. Bedre modstandere end Tyskland vil dog forstå at udnytte de danske svagheder. Om det bliver Kina onsdag aften, er dog stærkt tvivlsomt. Kineserne leverede en blodfattig indsats mod Slovenien og tabte 34-26. Måske kan danskerne få et skud tiltrængt optimisme og tro på egne evner med en komfortabel sejr over Kina. Skuddene skal dog stadig sidde bedre, og kontrafasen, der kun lynede i glimt, skal også skærpes.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























