Rosenborg-træner Åge Hareide har meddelt Norges Fodboldforbund (NFF), at han er klar til at træde til som landstræner, hvis forbundet vil have ham. »Jeg fik et konkret tilbud for et stykke tid siden. I dag ringede jeg så til NFF og sagde, at jeg står til disposition. Hvad der nu skal ske er op til NFF og Rosenborg«, siger Hareide til den norske avis VG. Utilfredshed i Rosenborg NFF og Rosenborg forhandler nu om at købe Hareide fri fra hans kontrakt i Rosenborg, og det kommer til at koste, meddelte sportsdirektør i Rosenborg Rune Bratseth, der har været irriteret over Åge Hareides skiftende udmeldinger. »Vi har lige fra starten været misfornøjede over hele forløbet, og det bliver selvfølgelig langtfra gratis at købe Hareide fri«, siger Bratseth, der onsdag gjorde det klart, at Hareides fremtid ikke længere er i Rosenborg. Fodboldforbund vil ikke bekræfte NFF vil ikke bekræfte, at det formentlig er Åge Hareide, som overtager det tomme trænersæde efter Nils Johan Semb, men holder omvendt ikke kortene særlig tæt ind til kroppen. »Vi vil ikke foretage os noget over for Hareide foreløbig. Vi holder os til den tidsplan, at vi skal finde en ny landstræner inden 1. januar. Men det er jo tilladt at læse mellem linjerne«, siger informationschef i NFF, Roger Solheim. Carew på vej tilbage Samtidig leverede den landsholdsforviste Roma-angriber, John Carew, sin mening om, hvem der skal overtage landstrænerposten via sin agent i Rom. »Hvis Åge Hareide bliver landstræner, så er John meget tilfreds med det. Han mener, at Hareide står for en spillestil og en ledelsesstil, som passer ham godt, og hvis Hareide vælger at udtage John i sin første landsholdstrup, så er John klar«, siger hans agent Per Flod.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne erobrer Senatet – og det er ikke engang tæt
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Amerikanerne har dumpet Trump, hans politik og hans folk med et brag
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce