Esbjerg er en stormagt på hjemmebane i Superligaen. Vestjyderne understregede deres hjemmebanestyrke med den niende sejr ud af ti mulige - 4-2 over AaB. Esbjerg har kun mistet to point hjemme, i 1-1-opgøret mod FCK helt tilbage i begyndelsen af august. Bechmann fejrede kontrakt Superliga-topscoreren Tommy Bechmann fejrede sin fireårige kontrakt (gældende fra 1. juli) med tyske VfL Bochum med en stærk præstation, som han kronede med at lave 3-2-målet, da han tog bolden ned og sparkede den fladt ind. Og ved at sørge for to fornemme måloplæg i første halvleg, hvor gæsterne virkede tøvende, uden gnist og gejst. Tændte vestjyder Esbjergenserne var anderledes aggressive og nærkampstærke. De diskede op med flot kombinationsspil i perioder. Jerry Lucena satte tempo på spillet og var kreativ på midtbanen sammen med den stærke, effektive bolderobrer Kjetil Pedersen. Tommy Bechmann, den meget talentfulde Jacob Poulsen og Jan Kristiansen flyttede sig godt på banen, skabte bevægelse i spillet og trykkede AaB-forsvaret tilbage. Jacob Poulsen brugte Tommy Bechmann, der holdt godt på bolden og spillede den videre i rette øjeblik, som bande i opløbet, der førte til Poulsens 1-0-scoring. Flot mål af Thorup Optakten til 2-0-målet var endnu flottere. Jerry Lucena og Jan Kristiansen spillede bolden hurtigt forbi et par forsvarere, og Tommy Bechmann lagde den med en fræk hælaflevering til rette for Jess Thorup, som bankede den ind. AaB'erne stillede om til 3-5-2-efter pausen. Michael Silberbauer fik en central rolle på den offensive midtbane, og den voksede han i som oplægger og afslutter. AaB fik bedre fat Rasmus Würtz og Mads Bro Hansen fik fat i mere spil, og AaB kom godt med mod slutningen og var med til at skabe en både medrivende og underholdende forestilling. Men tidligt i anden halvleg burde Tommy Bechmann faktisk have lukket kampen. Han misbrugte to store chancer. Først måtte han se den veloplagte Jimmy Nielsen klare flot, og efter at Jan Kristiansen havde tvunget AaB-målmanden til en fodparade, sparkede Tommy Bechmann forbi den ene stolpe. Lundberg scorede to gange Christian Lundberg reducerede med sit ottende sæsonmål til 2-1, efter at Mads Bro Hansen havde kikset et skud inde i feltet. Og samme Lundberg, spillet fri af Thomas Augustinussen, viste sin koldblodighed, da han sparkede 2-2-udligningen ind. Kort efter blev det 3-2, og da Lerry Lucena flot sendte et Tommy Løvenkrands-indlæg i nettet til 4-2, var Esbjerg-sejren hjemme.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Salg af lejligheder i københavnsk boligområde kaldes »pinligt og dybt problematisk«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Da jeg slettede Instagram, stod jeg pludselig med et uforudset problem
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























