Det er endnu ikke afgjort, hvem der skal betale for sammenstyrtningsskandalen i Ballerup Superarena, der har uofficiel status som Danmarks nationalstadion i banecykling. Men uanset om det er virksomheden Limtræ Danmark eller ingeniørfirmaet Hoffmann - eller dem begge - der tildeles ansvaret for det store hul i taget, der siden januar i år har gjort cykelhallen i den københavnske forstadskommune ubrugelig, så bliver regningen til den uheldige på op mod 30 mio. kroner. Menneskelig fejl Tallet kom frem tirsdag, da det Lyngby-baserede ingeniørfirma COWI præsenterede sit genopbygningsprojekt. »Vi vurderer reparationen af det sammenstyrtede tag til at koste mellem 25 og 30 mio. kroner, og dertil kommer udgifterne til istandsættelsen af selve cyklebanen og de elektriske installationer«, lød det fra advokat Ole Borch, der styrer konkursboet efter den fond, der satte byggeriet i gang, og som i dag ikke ejer en krone. Taget over arenaen styrtede sammen, da to af de 12 limtræsspær ikke kunne bære taget, og årsagen skal findes i en forkert beregning og en deraf følgende fejlkonstruktion af spærene - altså en menneskelig fejl - i kombination med en tvivlsom trækvalitet. En voldgiftssag kører i øjeblikket, og derfor tier parterne om ansvarsfordelingen, og derfor ville advokat Ole Borch da heller ikke tage et så folkeligt udtryk som 'byggesjusk' i sin mund, da han skulle fortælle om baggrunden for sammenstyrtningen. Reperationen er i gang Men han kunne godt sige, at forhandlingerne mellem parterne - de forhandlinger, der skulle føre til en hurtig igangsættelse af reparationen inden hallen forvandlede sig til en ruin - skete i venlighed, uvenlighed og med trusler, men at det alt i alt forløb godt. »Vi forhandlede jo uden at parterne anerkendte noget som helst om noget«. Og nu er reparationen i gang. To nye spær sættes op som erstatning for de sammenstyrtede, og de øvrige 10 forstærkes med kabler, der ifølge COWI gør dem fuldt bæredygtige. Og taget vil være lukket inden udgangen af i år, og alt det indvendige arbejde vil være afsluttet inden 1. april. Betalingen? Den klarer de to firmaer, der konstruerede taget, Limtræ Danmark og Hoffmann, efter en detaljeret fordelingsplan. Den nævnte voldgiftssag vil senere placere regningen definitivt. Og kan det så holde, taget? Det vil ikke være at spille hasard med helbredet at begive sig ind i den snart genopbyggede hal? »Det var ikke nogen uforklarlig skade, der fik taget til at styrte sammen - det handler ikke om jordstråler og stjernetegn, men om en beregningsfejl. Vi har fundet fejlen, og der er kun én, nemlig spærkonstruktionen. Det tages der hånd om nu, og herefter har jeg svært ved at se, at der er nogen grund til ikke at gå ind i bygningen igen. Jeg har da i sinde at komme til den første løbsdag«, sagde Ole Borch. Uafklarede spørgsmål Hvornår den bliver, vides ikke. Og hvem der skal betale for driften af hallen - ja, det vides heller ikke. Det bliver et politisk problem, som først og fremmest Ballerup Kommune skal forholde sig til. For givet er det, at en sådan cykelhal ikke er nogen forretning, men et udpræget 'tilskudsforetagende'. Men hallen står der - med en cyklebane. Og de 150 nye baneryttere, som hallen skabte i sit første leveår, er stadig med. Og banelandsholdet, som har været henvist til at træne i Berlin og Frankfurt, kan snart igen få sig en hjemmebane. »Hvis ikke vi har en indendørsbane i Danmark, så dør banesporten. Og det vil være et tab for dansk idræt - ikke kun på grund af traditionerne, men også fordi banecyklingen er en olympisk disciplin«, siger Preben Kragelund. »Banesporten i Danmark nyder en stor interesse; der kommer mange tilskuere, når der er hjemlige profiler og ikke kun dygtige ryttere fra udlandet på programmet, så derfor vil det være trist, hvis dette idrætsmiljø forsvinder«.