Det var flotte resultater, Thomas Fischer hjembragte med vores heste ved aftenens udflugt til Nykøbing Falster-travet. Ellington vandt en fin førstepræmie på 7.500 kr. i V5-afslutningen, hvor han efter en langsom start grundet spor otte var placeret helt bagest i feltet. Undervejs førte Franek Simoni, men på sidste langside angreb Fire Dix (Christian Clausen) mod fronten, og gennem opløbssvinget tog Fire Dix afstand fra resten. Thomas havde nu fået sat Ellington op i omdrejninger, men selv om vores hest havde meget, meget langt frem, kunne man ane, at andenpladsen var indenfor rækkevidde. Imidlertid kunne Ellington igen levere sin kendte fantomspeed, og på opløbets første hundrede meter havde han forvandlet en sikker andenplads til en suveræn sejr. Vinderoddset var 2,60, pladsoddset var 2,54 og vindertiden var 1:19,1 (2140 meter). Hesten er igen på rette spor, og vi har forhåbninger om, at han nu genoptager sin række af fine præstationer fra foråret og derfor kan få en god vintersæson. Goldie Hawn er helt modsat. Hun er traditionel et lyn fra start og lidt mindre modig det sidste stykke vej mod mål. Men Thomas kørte nærmest optimalt med hoppen, og efter en start, hvor hun nærmest var klinet til startvognens vinge, overlod han i første sving føring til storfavoritten Gaston Svenstrup (Arvid Olsen). Ved et hurtigt speedangreb lykkedes det Birger Jørgensen med Monty Mac at tiltvinge sig placeringen foran Thomas i andet par indvendigt. Sådan var stillingen resten af vejen, men Thomas fik bragt Goldie Hawn ud i andet spor på sidste langside/i svinget, og det var ham, der indledte angrebet i opløbet. Arvid Olsen kørte med kort kontrol, Birger Jørgensen slap ud på de sidste 100 meter, og de tre heste gik næsten side om side over mål med placeringen Gaston Svenstrup-Monty Mac-Goldie Hawn. Alle fik noteret kilometertiden 1 minut 18,8 sekund (1640 meter), og Goldie Hawn fik 1000 kr. for sin tredjeplads. Men det bedste var, at hun fastholdt sit angreb, og at hun viste en stærk slutspurt over 400 meter. En rigtig positiv præstation, der burde betyde, at hun også skal have mulighed for præmier i de kommende starter. Goldie Hawns pladsodds var 1,47. Thomas var naturligt nok både glad og stolt: Vi havde givet Ellington et nyt bid og en ny check, og det forløb fint. I opkørslen til start blev vi generet, derfor blev starten lidt forkert, og da vi havde tilbragt første sving i fjerde spor var det nærmest, som om han havde mistet lysten lidt. Jeg satsede på, at de andre ville "komme tilbage", og på sidste langside kørte jeg for andenpladsen. Men jeg fik forhåbninger gennem svinget, hvor de andre havde kørt færdigt, og hvor Ellington "tændte til". De sidste 100 meter lod jeg ham passe sig selv. Herligt. Goldie Hawn havde ikke fordel af de flade sving (uden hældning) i Nykøbing, og jeg måtte passe på hende hver gang. Til gengæld sluttede hun i meget højt tempo de sidste 200 meter sammen med de to konkurrenter, og da jeg på forhånd havde anset Gaston Svenstrup for uslåelig, kunne det ikke gå meget bedre. Thomas var i tophumør og syntes i grunden at han havde timet det perfekt til stald Politikens julefrokost på tirsdag!
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























