De danske talenter spillede uafgjort 0-0 mod Italien på Stadio Centro d'Italia i Rieti, men da den første kamp i Danmark endte 1-1, går italienerne videre til slutrunden på reglen om udebanemål. Italien havde spilovertaget i det meste af kampen, men selv om det af og til brændte på foran Stephan Andersen i det danske mål, blev det ikke til de helt åbne muligheder for italienerne. Heller ikke danskerne kunne spille sig frem til afgørende chancer. Derfor fusede det hele ud i en målløs affære, hvor det afgørende italienske udebanemål var Stephan Andersens selvmål i lørdagens kamp i Farum. AB-målmandens indsats i onsdagens var dog af så høj klasse, at det reelt var hans skyld, at der var spænding til sidst. Danmark mistede med den kiksede EM-kvalifikation også muligheden for at komme med til OL næste år.
Danmark færdig efter målløs kamp
Lyt til artiklen