Det skulle have været et stort efterår for Sibusiso Zuma. Kampe i Champions League, masser af internationalt spotlight og måske den kontrakt med en europæisk storklub, han så længe har drømt om. Mangler kreativitet I stedet har det hele udviklet sig nogenlunde lige så gråt som det danske efterårsvejr. Kvalifikationen til mesterligaen glippede mod Rangers, de danske mestre halter efter Brøndby i Superligaen, og værst af alt: Spillet fremad banen har kun i meget korte glimt fungeret. Sidstnævnte er ikke noget, man taler specielt højt om hverken i FC Københavns spillertrup eller trænerstab, men efter torsdagens skuffende hjemmebanenederlag i Parken til Real Mallorca er Sibusiso Zuma ikke bange for at sætte ord på problemerne. »Vi spiller ikke god fodbold i øjeblikket. Holdet 'klikker' ikke i forhold til hinanden. Der mangler kreativitet, og vi skaber næsten ingen chancer«, siger den sydafrikanske angriber, der mod Mallorca var FC Københavns bedste spiller. Problemet var bare, at han i den kamp - som så ofte før - i ni ud af ti tilfælde fik bolden med ryggen til gæsternes mål, og dermed også med en eller to hærdebrede stoppere lige i haserne. Ikke nok kantspil Zuma kunne i stedet godt tænke sig mere opbakning fra kanterne, hvor FC København kun sjældent kommer til baglinjen. »Man er nødt til at komme mere bagom forsvaret for at skabe chancer, men det har selvfølgelig været et problem, at træneren hele tiden har været nødt til at skifte ud på holdet på grund af skader«, forklarer Sibusiso Zuma, der i den forbindelse savner specielt én spiller - Erik Mykland. »Vi har virkelig manglet Erik. Han er en spiller, der kan åbne et forsvar med en enkelt aflevering«, siger sydafrikaneren. Han kan så håbe på, at norske Mykland lørdag formiddag ikke mærker alt for store smerter i sine akillessener. Midtbanespilleren var meget tæt på at blive klar til kampen mod Mallorca i UEFA Cuppen, men håber nu i stedet på comeback mod Brøndby. Frygter nederlag Sidste gang FC København tabte til rivalerne fra Vestegnen i Superligaen var tilbage i efteråret 2001, men Zuma er bange for, at det denne gang kan blive til et nederlag. »Det bliver svært for os, som vi spiller i øjeblikket, men det vil være virkelig godt for os med en sejr på Brøndby Stadion. Lige nu har vi en udmærket position i ligaen, og der er stadig en god stemning i truppen, men hvis vi taber, har de et forspring på ti point«, kommer det fra sydafrikaneren, der lige nu savner meget i FC København. For eksempel kreativitet, indlæg fra fløjene og Erik Mykland.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Britisk historiker har en opskrift på at besejre Putin
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























