Et rødt kort til holdkammeraten Alessandro Nesta blev dyrt for danske Jon Dahl Tomasson, da AC Milan tirsdag aften i sidste øjeblik vandt 1-0 ude mod Club Brügge i Champions League. Nesta blev udvist efter 37 minutter, og fire minutter senere blev den danske landsholdsspiller ofret i en taktisk udskiftning, da Dario Simic blev sent på banen. Resultatet betyder, at de forsvarende Champions League-vindere er tilbage på ret kurs i gruppe H, hvor AC Milan fører med ét point ned til Ajax. I det højprofilerede opgør på Old Trafford slog Manchester United skotske Rangers FC klart med 3-0. Peter Løvenkrands fik kun ganske sporadisk vist eksempler på sin farlighed. Rangers FC kan nu kun i teorien nå en af gruppe E's to kvartfinalepladser, da Stuttgart sejrede 3-1 over Panathinaikos med René Henriksen og Jan Michaelsen i startopstillingen. Skotterne er fem point efter både Manchester United og Stuttgart før de to sidste runder. Festen er definitiv slut for danskerklubben Panathinaikos, der har scoret et enkelt point i de første fire matcher. Jesper Grønkjær kom på banen for Chelsea 12 minutter inde i anden halvleg, da London-klubben triumferede med 4-0 mod Lazio i Rom. Chelsea er alene i spidsen af gruppe G med tre point ned til Besiktas og fem point ned til Sparta Prag og Lazio. Real Madrid skuffede med 0-0 ude mod Partizan Beograd, men det var nok for kongeklubben, der som det første hold er klar til ottendedelsfinalerne.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne erobrer Senatet – og det er ikke engang tæt
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Vi er vidne til en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce