Hamburgers plads er truet

Lyt til artiklen

Kampen om pladserne i cykelsportens 1. division næste år bliver knivskarp, og eksempelvis Bo Hamburgers ny arbejdsgiver Acqua e Sapone må berede sig på et uhyre tæt kapløb, før det kan fastslås, om positionen i den fornemste række er sikret, eller man må tage til takke med en kampgane i den næstbedste, hvilket ikke lever op til forventningerne hos Hamburgers kommende bosser. Under alle omstændigheder er der lagt op til, at Acqua e Sapone får Saunier Duval som en af sine skrappeste konkurrenter. Den duel er skærpet yderligere med den seneste melding fra Spanien om, at et af de største talenter på den iberiske halvø Joaquin Rodriguez har foretrukket Saunier Duval frem for sin hidtidige chef Manolo Saiz. Manolo Saiz havde ellers netop har fået økonomisk garanti for yderligere fem års arbejde i forsikringsvirksomheden Liberty Seguros. Usikkerhed om Beloki Dermed føjes et nyt usikkerhedselement til de planer, Saiz operer med. For ikke alene har superstjernen Joseba Beloki endnu ikke besluttet sig, hvilket selvfølgelig udelukkende er et spørgsmål om euro, Men det er mindst ligeså smertefuldt for Saiz, at Joaquin Rodriguez, som optrådte to dage i Vuelta-førertrøjen, inden Isidro Nozal overtog den, har forladt folden. Det huer bestemt ikke Manolo Saiz, der er vant til næsten kompromisløs loyalitet, men det er i allerhøjeste grad med til at styrke billedet af, at spansk cykelsport stik mod al forventning kan se frem til en af de mest spændende sæsoner nogen sinde. Lovende trup Saunier Duval kan nemlig meget vel tænkes at komme i betragtning til en af de ledige pladser i 1. division, og eftersom Spanien i forvejen har Baleares, Liberty Seguros, Kelme og Euskaltel med i det selskab, vil det betydede en markant styrkelse af den status, som for blot få uger siden syntes at være smadret sønder og sammen. Saunier Duval, der hidtil har vær medsponsor hos italienske Vini Caldirola, men nu satser som hovedbidragyder i mindst tre år med spansk licens, schweizeren Mauro Gianetti som manager og italieneren Pietro Algeri som sportsdirektør og en trup, der tegner særdeles lovende, må regnes for en væsentlig magtfaktor på den globale cykelscene.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her