Super var spillet ikke, men Slagelse fik sin sejr over Ikast i Super Cuppen, der også tæller sidste års vindere af Champions League, Krim Ljubljana, og Europa Cuppen for pokalvindere, Besancon. Slagelse vandt 21-13, men det var ventet, for bag Ikasts udskiftningsbænk sad et helt hold af skadede spillere - et helt førstehold. Kristine Andersen og Isabel Blanco med ondt i ryggen, Narcissa Paunica med ondt i foden, Josephine Touray med ondt i lysken, Sanja Jovovic med en brækket hånd, og en korsbåndsskadet Trine Jensen. Ukendte spillere Træner Christian Dalmose måtte derfor bruge mere eller mindre ukendte spillere som Kristina Abildtrup, Danijela Ervevic og Karen Schmokel, mens Slagelses trænerteam bestående af Anja Andersen og Brian Lyngholm sendte arsenalet af stjerner på banen fra kampens begyndelse. Men underligt nok kunne Camilla Andersen, Bojana Petrovic, Anja Freser, Stephanie Cano, Valentina Tarculovska og Mette Melgaard ikke ryste det jyske andethold i den første halve time, der bød på håndbold spækket med fejl fra begge holds side. Det så efter godt 20 minutters spil ud til, at Slagelse havde tænkt sig at trække fra. 7-5 blev til 10-5, men så gik de røde spillere, som havde langt den største opbakning i Farum Arena, i stå. Godt hjulpet på vej af en velspillende Ikast-målvogter Karin Mortensen, der blandt andet reddede to straffekast. En føring til Slagelse på blot 10-8 ved pausen var nok, hvad de færreste havde forventet. I 2. halvleg lykkedes det imidlertid de danske mestre at skabe et forspring til Ikast. Men uden at imponere. Både Ausra Fridrikas og Camilla Andersen hamrede et par bolde i kassen, hvilket gav luft, men spillet fungerede ikke optimalt. Det går op og ned Kristine Andersen var en af de spillere, som Ikast måtte undvære. Playmakeren har fået en slags forskydelse i ryggen, der presser på nerverne, så hun får ondt i benet. Skaden har generet Ikast-spilleren i en måned. Det er blevet bedre, men den truer med at komme i vejen for hendes sikre VM-udtagelse, så ind imellem kan det være svært at bevare det gode humør. »Det er begyndt at påvirke mig nu, fordi håndbold er en stor del af mit liv. Man bliver lidt irriteret, vil gerne træne. Nogle dage er jeg meget optimistisk, og nogle dage efter er jeg meget pessimistisk, fordi jeg ikke ved, hvor jeg står«, siger Kristine Andersen. Ryggen skal stabiliseres, og det tager omkring tre uger, har hendes læge sagt. Det er snart to uger siden, at diagnosen blev stillet, men Kristine Andersen - og landstræner Jan Pytlick - skal indstille sig på, at hun skal starte forsigtigt, når ryggen er stabil. Jan Pytlick har sagt, at han kan bruge Kristine Andersen uanset om, hun får spilletid inden afrejsen. Den tillid er playmakeren glad for, men hun mener selv, at hun skal i gang inden længe, hvis hun skal kunne styrke det danske hold. »Jeg skal i gang med at træne om ikke så lang tid, hvis jeg skal byde ind med noget. Nu er der gået en måned, hvor jeg har spillet tre kampe, men ikke har trænet, og det er jo ikke just godt for formen. Det er det, min bekymring går på. Hvornår jeg bliver klar, og hvor jeg så er niveaumæssigt«, siger hun. »Min indstilling er, at jeg skal være helt klar. Med det program, der er til VM, nytter det ikke noget, at jeg lige er kommet op, for så kan jeg ikke holde til det, og så bliver jeg skadet efter VM, og det kan jeg ikke bruge til noget«. Og det kan Ikast heller ikke, viste kampen mod Slagelse.