Goldie positiv og Ellington startede ikke

Lyt til artiklen

Hun blev nummer fire til en præmie på 1500 kr. i kilometertiden 1 minut 18,7 sekund på 2020 meter med snorestart. Thomas startede offensivt ved at bringe sig til føring gennem første sving trods 20 meters tillæg til de tre foranliggende, hvoraf den ene havde galoperet. Satsningen bar frugt på den måde, at Goldie og Thomas nu dirigerede feltet, og måske havde det faktisk givet sejr, hvis ikke Christian Clausen og Sweet Romantic allerede efter omgang begyndte et konstant pres. Sidst på sidste langside gik Sweet Romantic forbi, men Goldie gav ikke op, og hun fulgte med til mål. 75 meter før mål var hun slået for andenpladsen af løbsfavoritten Heaven Star, og på målstregen gik også næstfavoritten Robis Donna forbi. Alt i alt godkendt, og så kan placeringen give håb om, at hun lettere får adgang til løb i den kommende tid, hvor formkurven også ventes at stige. Ellington havde vi ventet os en del af, men det blev slet ikke til start. Han var uregerlig og rejste sig flere gange i volten, før han stillede sig og nærmest låste benene. Der blev kaldt til omstart, men Thomas ville ikke udsætte hverken konkurrenter eller sig selv for den risiko og fare, hesten nu så ud til at frembyde, og han kørte i stald. Ærgerligt, men naturligvis fornuftigt. Hesten er sådan set startklar med det samme, men problemet er, at det er svært at finde passende autostartsløb, hvor Ellington jo løber nærmest from som et lam fra start. I hører nærmere, når vi ved mere. OBS. Hvis du hører til dem, der har spillet på Ellington, skal du være opmærksom på, at totalisatoren betaler indskuddet tilbage.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her