De gjorde det igen, Herfølge. Bagud med to mål i en hjemmekamp - og så djævelsk hårdt arbejde, mens uret tikkede på dommer Fiskers håndled. Fremad, fremad, fremad, og så en udligning i overtid. Ét point og hurra, for det var jo næsten som en sejr. Eller måske er det mere præcist at sige, at AaB's tur til provisen endte med et nederlag på 3-3 - for ærligt talt: Det var flovt, at det nordjyske fuldtidsprofessionelle mandskab kunne føre 2-0 og 3-1 og så ikke være i stand til at udvise så megen koncentration og disciplin, at opgaven kunne gøres færdig til fuldt udbytte. Banen passede ikke På den anden side gik det i virkeligheden ikke meget anderledes, end AaB's sportsdirektør respektfuldt sagde til Politikens mand på det førhen altid solbeskinnede Herfølge Stadion inden kampen: at han foretrækker at spille i Herfølge på en lækker sommerbane - og ikke på en tung efterårsbane, som passer langt bedre til de sjællandske fightere. Og som gør det svært at få point med hjem. Og de fightede virkelig, hjemmeholdets spillere - men de vågnede sent. Og reelt først da træner Johnny Petersen rejste sig fra udskiftningsbænken og lod den verbale pisk svirpe hen over hovederne på spillerne. Hvilket udløste energiske klapsalver fra det beskedne publikum, som heller ikke bryder sig om at se de lokale 'minearbejdere' fise den af. Der skal sgu bestilles noget, sådan er ånden fra klubbens tidligere skotske djævletræner Hugh Robertson. »De løb jo rundt med håndbremsen trukket, derfor var jeg nødt til at reagere«, lød det fra Herfølgetræneren efter kampen. »Jeg ved, de kan bedre - og derfor er det også irriterende, at vi skal være bagud med 2-0, før der sker noget. Sådan var det også mod OB, og begge gange kom vi altså igen. Okay, det har kun udløst to point, men det har givet masser af moral, og det kan vi bygge videre på«. AaB var foran AaB var foran med 2-0 ved pausen på to smukke hovedstødsmål - begge i den meget imponerende backspiller Allan K. Jepsens design. Han havde et indlæg fra hver side, det første scorede David Nielsen på, det andet Christian Lundberg. På det tidspunkt kørte alt fint og problemfrit, ja så kontrolleret, at det var svært at se, at det skulle gå galt for det topsøgende jyske hold. Men det gjorde det alligevel. Herfølge lagde et så energisk pres i anden halvleg, at AaB nærmest var 'ude af kampen' - også selv om David Nielsen udnyttede et fantastisk trestationers kontraløb til at score til 3-1 efter Chris Hermansens reduceringsmål tre minutter efter pausen. Herfølge havde initiativet og slap det ikke kampen ud. 2-3 blev det, da manden med det lave tyngdepunkt og høje hår, Anders Jochumsen, scorede - og 3-3 i overtiden på Morten Avnskjolds spidsvinkelscoring hos den ellers aldeles storspillende AaB-målmand Jimmy Nielsen, der reelt reddede sit hold fra et nederlag. Og måske var Herfølges helt store kreatør Poul Hübertz inde på noget af det rigtige, da han sagde: »Fem minutter til og jeg havde scoret sejrsmålet. Jeg skylder nemlig et«. Fars forkælede dreng Til dét sagde træner Pedersen: »Ja, Hübertz var god, han er en fremragende tekniker, men jeg skal konstant være efter ham. Han er fars forkælede dreng fra Roskilde, og hvis jeg ikke er over ham, sker der ikke noget. Den fyr har en kommentar til alt, og hvis han bare kunne løbe lige så meget, som han snakker, så ville det være fantastisk«.