Den tidligere landsholdsspiller Johnny Mølby overtager ved årsskiftet trænerjobbet i 2. divisionsklubben Kolding FC. Jobbet er ledigt, fordi Richard Møller Nielsen siger stop, når hans kontrakt udløber den 30. november. »Det har været et dejligt år i Kolding FC med en masse udfordringer. Men det har hele tiden været meningen, at jeg kun skulle være i Kolding i et år, og sådan bliver det«, siger Richard Møller Nielsen. Ricardo på vej på pension Dermed tyder meget på, at en lang trænerkarriere for Richard Møller Nielsen er slut. Richard Møller Nielsen opnåede sit absolutte højdepunkt som træner, da Danmark vandt EM-guld i Sverige i 1992. Derefter fulgte nogle år som fortsat dansk landstræner, hvorefter turen gik til Finland og Israel, hvor Richardo stod i spidsen for de pågældende landshold. Hjemvendt fra Israel takkede han ja til et tilbud om at stå i spidsen for Kolding FC. Glade for Ricardo Richard Møller Nielsen har to kampe tilbage i spidsen for klubbens bedste hold, og ifølge Kolding FC har trænerens erfaring givet klubben meget. »Vi har været utrolig glade for, at Richard Møller Nielsen ville hjælpe os i et år. Han har givet klubben en masse nye impulser, som vi har lært meget af«, siger formand Iver Schriver. Mølby pakker støvlerne ned Johnny Mølby har i tre år været spillende assistenttræner først under sin fætter Torben Mølby og siden under Richard Møller Nielsen. Når han overtager det fulde ansvar, bliver det samtidig et farvel til elitefodbold. Johnny Mølby har ingen planer om at blive spillende træner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Over 25 år har forskere analyseret modellers kroppe – og resultaterne er slående
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























