Trist, elendigt og rigtig dårlig spil. Det er det, man kan hæfte på superligaopgøret mellem AaB og Frem på Aalborg Stadion, der endte 0-0. I den kolde efterårsaften var kvaliteten ikke til landets bedste række. Forståelig, at der blev pebet godt af tilskuerne, da slutfløjet lød. For det var virkelig ringe. De små 7.000 tilskuere, der havde betalt omkring 100 kr. for at se på, fik ikke fuld valuta for entreen. Første halvleg var en ørkenvandring, der ikke er set så dårlig i lang tid i det nordjyske. Frem var tættest ved, men Jimmy Nielsen præsterede en dobbeltredning midt i halvlegen. Tæt på ved frispark I anden halvleg blev der præsenteret lidt bedre fodbold, men ikke noget, der vil blive husket. David Nielsen blev spillet fri efter seks minutter af Allan K Jepsen fra baglinjen, men ramte bolden helt skævt, så den havnede i nærheden af hjørneflaget. Et par minutter senere var Stefan Schmidt tæt ved med et frispark, som kampens bedste spiller, Jørgen Nielsen i Frem-målet, vippede til hjørnespark. Frems eneste chance kom fem minutter før tid, da Jimmy Nielsen halvklarede et godt langskud fra Søren Larsen. AaB startede bedst, men et godt organiseret Frem-forsvar holdt hjemmeholdet fra målchancer. Som halvlegen skred frem var det gæsterne, der spillede bedst. I anden halvleg kom AaB igen bedst fra start, men beslutsomheden var væk foran mål. David Nielsen og Christian Lundberg var begge anonyme. Det at hjemmeholdets angribere slet ikke kom til chancer, skyldes også flot spil af Diego Tur og Jairo Antonio de Souza i Frems midterforsvar. Forsøgte sig med dybe afleveringer Frem forsøgte mange gange med dybe afleveringer fra midtbanen op til Søren Larsen og tremålsskytten fra kampen mod FC Nordsjælland, Mirko Selak. Men det blev ikke til scoring og de åbne chancer, der kunne skaffe gæsterne tre point. AaB, der forsat er ubesejret med Søren Kusk som cheftræner, skal i de to næste kampe møde FC Midtjylland og FC København. Her afgøres det, om AaB skal være med i den bedste halvdel af Superligaen, eller man skal bruge kræfter på at holde sig på behørig afstand af bundholdene. AaB har de sidste par måneder haft mange vigtige uger, men de næste 8 dage afgør på ny meget for dem.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























