I en time lignede det et klassisk forløb af en fodboldkamp med et italiensk hold på udebane: det forpligtende initiativ lå hos Chelsea, der fik en håndfuld halve chancer ud af overvægten, men da Lazio endelig fik en enkelt hel, udnyttede romerne den i et simpelt effektivt glimt og satte med pauseføringen sikker kurs mod videre færd i Champions League. Grønkjær erstattede Veron Men så tog pokker ved milliardærens mandskab på Stamford Bridge. Med vedholdende aggressivitet trykkede hjemmeholdet insisterende på fra anden halvlegs begyndelse og kom en time inde i kampen frem til de direkte afslutninger, der var så stærkt savnede før pausen. Først trykkede Frank Lampard, der ellers hidtil havde været tøvende i sin indsats, en tværpasning helt op i målhjørnet, hvor Angelo Panuzzi var uden chance for at nå bolden. Og få minutter senere satte den danske landsholdsspiller Jesper Grønkjær sit direkte stempel på den vitale Chelsea-triumf: han blev sendt på banen som erstatning Juan Sebastian Veron, løb fra udskiftningsbænken tværs over banen og nærmest direkte ud i et overlap på højre fløj, hvorfra han sendt en flad bold ind i fødderne på rumæneren Adrian Mutu, der scorede med venstrebenet. Havde indsatsen i bogstaveligste forstand været tilsvarende målrettet inden pausen, var der aldrig opstået den tvivl om udfaldet, som Simone Inzaghi i den grad rejste med sit hovedstødsmål fra tæt hold en lille halv snes minutter før første halvlegs afslutning. Indtil da havde Chelsea i udstrakt grad domineret begivenhederne med Juan Sebastian Veron i den hovedrolle, han for rigtig mange penge er købt for at spille på midtbanen. I en helt fri rolle flakkede han både bredt og dybt som styrmanden, der hele tiden søgte at lægge den chanceskabende aflevering med Adrian Mutu og islændingen Eidur Gudjohnson, der fik frontløberpladsen i stedet for småskadede Hernan Crespo. Lazio-forsvaret Det lykkedes bare aldrig at udnytte de argentinske pasningers uforudsigelighed til at nå til direkte afslutninger, for Lazio-forsvaret med Jaap Stam og Sinisa Mihajlovic i styrende roller skærmede temperamentløst og effektivt af. Arbejdsjernet Damien Duff søgte hullerne med kolossal ihærdighed, men nåede aldrig igennem til rigtig farlige aktioner. Først da Lampard indstillede kanonen til anden halvlegs betydningsfulde pletter med et skud på overliggeren som første halvlegs sidste aktion, varslede hjemmeholdet, at målmageriet var inden for rækkevidde. Grønkjær i håndgemæng De to scoringer inden for få minutter satte skub i sagerne, så kampen fik en intens afslutning med mere målsøgende spil i begge retninger og især gode italienske muligheder, som målmand Cudicini i smidig stil tog sig af, så han hurtigt fik slettet erindringerne om weekendens drop mod Arsenal. Jesper Grønkjær rundede af med lidt håndgemæng med Stam og Mihajlovic ved det ene hjørneflag, da tiden skulle trækkes ud for definitivt at sikre de tre point, der sendte Chelsea til tops i gruppe G.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg har kæmpet, siden Tilde blev født, og jeg har simpelthen ikke mere at give af«
-
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
-
Hizbollah har nu fået fingrene i et våben, der er yderst svært at forsvare sig imod
-
Ny måling modsiger Hegseth
-
Stigende antal danskere lider af bolig-fomo
-
Flere partier afviser Nadja Natalie Isaksen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Anna Kristine Johansen
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























