Såvel træner Hans Backe som bestyrelsesformand Flemming Østergaard og den samlede danske presse har været enige. FC Københavns anfører, Peter Nielsen, har gennem det seneste år været det centrale bindeled, som har båret holdet gennem en række svære perioder. Når der har været krisestemning, er Peter Nielsen hver gang gået forrest både fysisk og psykisk, hvilket gør det magtpåliggende for den danske mesterklub, at 'kaptajnen' forlænger sin nuværende kontrakt - der udløber til nytår - med minimum endnu et halvt år. Vil gerne forhandle Og Peter Nielsen er klar til at forhandle. »Vi har allerede haft den første løse samtale, og omkring 1. november sætter vi os ned og taler i detaljer om tingene«, siger den tidligere landsholdsspiller, der er fyldt 35. Derfor havde Peter Nielsen faktisk allerede regnet med at indstille karrieren forrige sommer, hvor han vendte hjem fra tysk fodbold, men midtbanespilleren besluttede alligevel at tage en sæson til i FC København. Østergaard roser anfører Det endte med et dansk mesterskab, og efterhånden er klubbens anfører nærmest blevet uundværlig for træner Hans Backe. »Nu skal jeg jo ikke tage nogen beslutninger for Peter Nielsen, men jeg håber virkelig, at jeg kan beholde ham indtil sommer. Han har været fantastisk for holdet«, siger Backe, mens Flemming Østergaard går endnu videre. »For mig står han som en af de mest professionelle idrætsfolk i Danmark, og mange kunne lære meget af ham. Det er virkelig en kaptajn, der går forrest, og som vi meget gerne vil beholde«, lyder det fra FCK-bossen. Nielsen uden for mod Herfølge Meget apropos skal FC København prøve at klare sig uden den normale anfører i onsdagens udekamp i Herfølge. Peter Nielsen er både småskadet og afsoner karantæne efter for mange gule kort. Da norske Erik Mykland samtidig også sidder ude med en skade, mangler hele den sædvanlige centrale FCK-midtbane, hvilket bedømt ud fra træningen har fået Hans Backe til at rykke Thomas Røll ind ved siden af lejesvenden Sebastian Svärd, der havde succes på Myklands plads i søndagens kamp mod OB. Til gengæld skal svenskeren Jörgen Pettersson prøves i en helt ny rolle i venstre side af midtbanen, mens sydafrikaneren Sibusiso Zuma har fået den pause, han har ønsket på grund af et par ømme ankler. I stedet udgør Peter Møller og Álvaro Santos angrebsduoen i Herfølge. De øvrige kampe i aftenens runde:
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























