Den danske golfspiller Thomas Bjørn var som forvandlet, da han torsdag eftermiddag spillede de sidste 18 huller af sin førsterundematch mod amerikanske Len Mattiace i den prestigefyldte golfturnering World Match Play. Under torsdagens første 18 huller på Wentworth kom danskeren i alvorlig modvind mod den amerikanske debutant og var før de afgørende 18 huller bagud med tre slag. Men med fornemt spil på Thomas Bjørns hjemmebane Wentworth i England fik danskeren vendt det truende nederlag til en sikker sejr på 4/3 - det vil sige, at Bjørn førte med fire huller, da der blot resterede tre af de i alt 36 huller. Dermed blev Thomas Bjørn klar til anden runde, hvor han fredag står over for den andenseedede canadiske superputter Mike Weir, der vandt årets første major, US Masters. Allerede nu er danskeren sikker på en check på mindst 960.000 kroner. Thomas Bjørn er eneste europæer tilbage i turneringen, da Fredrik Jacobson fra Sverige og tyske Alex Cejka blev sendt ud af henholdsvis amerikaneren Chad Campbell og Vijay Singh fra Fiji. Blot 12 golfspillere deltager i turneringen, hvor man, i stedet for at tælle slag, spiller om hvert enkelt hul.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne vinder Senatet
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Hans debutroman fik skrækkelig modtagelse. Nu er han kult. Og tager hævn
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce