I den nærmeste fremtid vil det allerede ved fødslen være muligt at bestemme, om den nyfødte er en kommende olympisk eller verdensmester. Det hele ligger i generne, viser forskning foretaget af den amerikanske medicinprofessor John O. Holloszy. Holloszy fremlagde resultatet af sin forskning på den 7. olympiske verdenskongres for sportsvidenskab på Hotel Hilton i Athen, som næste år er vært for de olympiske lege. Professor Holloszy fra University of Washington i Saint Louis er ekspert i mere effektiv træning til atleter, og han siger, at ved at 'læse' de nyfødtes gener, vil vi blive i stand til at bestemme, om babyen er en kommende champion. »Al forskning peger på, at vi i fremtiden kan spore de gener, der får et menneske til at løbe hurtigere, springe højere og i det hele taget blive stærkere«, siger John O. Holloszy i en pressemeddelelse fra Athen. Gener er afgørende Han fortsætter, at der ikke er nogen som helst tvivl om, at en person, der ønsker at konkurrere på højeste internationale niveau, skal have de rigtige gener. »En person, der ikke har disse gener, kan træne i årevis og forblive en middelmådig atlet«, siger professor Holoszy. På den anden side kan personer, som besidder disse gener, opnå gode resultater ved at træne en kortere periode. John O. Holloszy understreger dog, at det ikke kan lade sig gøre at komme til tops helt uden træning, blot fordi en person besidder de gener, som gør en til en god atlet. John O. Holloszy har i snart 40 år været en anerkendt forsker på University of Washington i Saint Louis. Senest blev han af Den Internationale Olympiske Komité i forbindelse med legene for tre år siden i Sydney tildelt en guldmedalje for sit arbejde.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Overraskende tæt gyser: 43 stemmer skiller nu kandidaterne i sydstat
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.