Det danske U/21-landshold i fodbold skal møde Italien i to afgørende playoff-kampe om en plads ved EM næste år. Det afgjorde lodtrækningen, som blev foretaget i dag i Frankfurt. Danmark fik adgang til playoff-kampene efter en overbevisende 3-0-sejr over Bosnien-Hercegovina, mens Italien vandt sin gruppe foran lande som Serbien-Montenegro og Wales. Alle puljevindere Slutrunden endnu ikke placeret Danmark har hjemmebane i den første playoff-kamp, der spilles den 15. eller 16. november, mens den anden og afgørende kamp spilles i Italien den 18. eller 19. november. Alle puljevindere og de seks bedste toere i puljerne skal spille playoff-kampe. De regerende mestre fra Tjekkiet skal møde Schweiz, mens Norge og Sverige skal møde henholdsvis Serbien-Montenegro og Spanien. Det er endnu ikke fastlagt, hvor slutrunden skal afvikles i maj/juni. Værtsnationen bliver udpeget blandt de otte lande, der klarer sig gennem playoff-kampene.
Danske talenter trak Italien
Lyt til artiklen