Nerverne sitrede i Parken onsdag aften. Efter en dramatisk UEFA Cup-kamp mellem FC København og ungarske Ferencvaros med to mål i de sidste minutter og to gange 15 minutters forlænget spilletid, skulle kampen afgøres i straffesparkskonkurrence. Ved stillingen 3-3 kunne FC Københavns brasilianske Álvaro Santos sætte det afgørende spark ind. De knap 20.000 tilskuere holdt vejret, Santos tog tilløb - og placerede bolden blødt midt i målet. Men heldet var med københavnerne. Bolden trillede ind under den ungarske keeper og jublen brød løs. FC København er videre i turneringen og kan lægge tre brændte straffespark bag sig. Forgæves fynsk fight Til gengæld måtte OB forlade UEFA Cup-turneringen efter en usædvanlig dramatisk aften i Beograd mod Røde Stjerne, hvor fynboerne var kun tre minutter fra sensationen. På hjemmebane havde OB klaret 2-2, og det var derfor som udgangspunkt nødvendigt med en sejr til fynboerne for at komme videre til turneringens anden runde, da serberne havde to udebanemål. Som kampen skred frem viste det sig dog, at uafgjort ville være nok. I det 77. minut udlignede Thomas Lindrup nemlig til 3-3, og så var det OB, der havde flest udebanemål. Glæden i den fynske lejr holdt i små ti minutter før håbet blev slukket af en ubarmhjertig fyr ved navn Nemanja Vidic. Fynboerne havde fightet flot - men forgæves. Spænding i Farum I UEFA Cup-kampen mellem FC Nordsjælland og græske Panionios havde nordsjællænderne ryggen mod muren efter et 2-1 nederlag i dem første kamp. Alligevel var der spænding og intensitet i kampen. Nordsjællænderne fightede forbilledligt, men det kneb med effektiviteten og det var de mange festklædte græske tilskuere på lægterne der kunne le sidst, da Alain Raquel scorede kampens enlige mål fem minutter inde i dommerens overtid. Panionios vandt opgøret i Farum Park med 1-0 og gik videre til anden runde med en samlet sejr på 3-1. Chanceløse Esbjerg Esbjerg, der ikke må spille internationale kampe på eget stadion, havde lånt Århus Stadion, hvor de to imod russiske Spartak Moskva. Russerne havde en 2-0 sejr med i bagagen og der kom aldrig reel spænding om det endelige resultat. Den traditionsrige russiske klub fik fortjent 1-1 i en kamp, hvor vestjyderne aldrig rigtig blev farlige.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























