Hvilke overraskelser og taktiske dispositioner landstræner Morten Olsen vil bruge i kampen mod Bosnien-Hercegovina, ønsker han naturligt nok ikke at afsløre for modstanderen. Derfor måtte ingen overvære de hemmelige forberedelser, da landsholdet torsdag trænede for sidste gang i Vedbæk inden fredagens afrejse sydpå. »Bosnierne skal ikke have del i overvejelserne omkring holdopstilling og dødbolde. Der er jo ingen grund til at give dem bedre kort på hånden, og de små overraskelser kan være med til at afgøre kampen«, forklarede Morten Olsen, der ikke får mulighed for at holde en lukket træning i Bosnien. Ikke lagt op til sprudlende fodbold Han betegner kampens underholdningsværdi som et spørgsmål om, at holdet kvalificerer sig og ikke så meget om selve spillet. Der er ikke lagt op til sprudlende angrebsfodbold eller kalkuleret kynisme i defensiven for at holde det uafgjorte udgangspunkt, der sikrer dansk EM-deltagelse. »Vi har ikke et hold, der kun kan forsvare sig. For andre vil det måske være den rigtige taktik, men så simpelt er det ikke. Det drejer sig om, hvad der er bedst på dagen. Vi må gå ud med de styrker, vi har, og prøve at udnytte de svagheder, vi tror, de andre har«, siger landstræneren om den sidste og afgørende kamp, hvor han forudser, at den pæne fodbold bliver erstattet af dueller og fysik på midtbanen. Morten Olsen har aldrig tabt EM-kvalkamp på udenbane Morten Olsen har aldrig tabt en kvalifikationskamp på udebane, og han betegner sig selv som optimist, når talen falder på resultatet i skæbnekampen. Optimistisk er han også med hensyn til Morten Wieghorst, der stadig er med i landstrænerens overvejelser vedrørende den danske startopstilling i Sarajevo. Brøndbyspilleren har ikke trænet siden mandag og stod også over i går, fordi han stadig har problemer med væske i venstre knæ. »Det går ret godt, men der er ingen grund til at løbe nogen risiko. Derfor står jeg over, og så træner jeg med på fredag i Sarajevo. Derefter må vi så vurdere, om jeg er helt klar«, sagde Wieghorst. Til gengæld er Thomas Sørensen helt klar efter sin rygskade. Målmanden mærkede ikke noget til den efter onsdagens træning.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Elisabet Svane: Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Britisk historiker: Her er min opskrift på at besejre Putin
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse




























