To mål af Christian Lundberg sikrede, at AaB med 2-1 over AGF for tredje søndag i træk vandt på Aalborg Stadion - i mange måneder en hjemmebane, hvor AaB havde svært ved at vinde, er nu pludselig et sted, hvor man ikke kan tabe. Søren Kusk i trænersædet Nordjyderne fighter og kæmper om hver eneste bold, så det er en sand fornøjelse. Det hele er kommet, efter at Søren Kusk har sat sig i trænersædet og fået vinderånden tilbage hos AaB. Søren Kusk har i de fire kampe med ansvar for AaB ikke prøvet at tabe og hevet 10 point i hus. Søren Kusk satte fra starten af anden halvleg Christian Lundberg på banen i stedet for Thomas Augustsinussen, og det var endnu et af mange kloge træk af AaB-træneren. Efter to minutter slog den lille hurtige angriber til og blev dagens helt. Michael Silberbauer sendte en aflevering ind foran mål, hvor en fri Christian Lundberg havde let ved at sparke i mål fra tæt hold til 1-0. 11 minutter senere blev han dagens helt og det mest omtalte menneske i Aalborg de næste dage. AGF's bedste, målmand Steffen Rasmussen, havde en mirakelredning på Mads Bro Hansens hovedstød. Riposten kom Christian Lundberg løbende og headede i det tomme mål til 2-0???. Midt i halvlegen lavede Thomas Bælum et kluntet straffespark mod Alex Nørlund. Han kom for sent i en tackling. Det blev ikke en af AGF's bedste dage, da Morten Rasmussen sparkede forbi mål. Fem minutter senere et nyt AGF-straffespark, da Allan Olesen ikke kunne følge Peter Graulund og fældede ham. Leon Andreasen scorede til 2-1 fra 11-meterpletten. Et mandfolkeopgør Det blev et rigtigt mandfolkeopgør, der havde alt, og en fremragende fodboldkamp. Tre mål, fire advarsler, en dommer, der havde svært ved at styre begivenhederne, masser af brændte chancer, tætte nærkampe og et verbalt slagsmål mellem AaB's hjælpetræner, Søren Thorst, og AGF-træner Poul Hansen efter en kendelse, de to slet ikke var enige om. »Det var virkelig godt at sikre sejren. Det er dejligt at være i centrum igen, men jeg glemmer ikke at det hurtigt er hverdag igen. En ny kamp venter søndag«, sagde Christian Lundberg, der spillede sin tredje kamp for AaB efter skiftet fra FC Aarhus. »Jeg elsker at spille fodbold. Jeg vil gerne spille hver gang. Der er kun en måde at komme til det på, og det er hårdt arbejde til træning. Jeg har ikke i lang tid spillet en hel kamp, og to mål mod AGF giver endnu mere lyst til at spille og være med hos AaB. Det her giver mig endnu mere selvtillid«. »Jeg har ikke selv været mærket af, at angriberne ikke har scoret i 10 kampe. Selvfølgelig har det på en eller anden måde præget tingene hos os, men som ny i AaB, ikke mig personligt«, tilføjede Christian Lundberg. Havde chancer til slut »Selv om vi havde chancer til slut, er jeg meget tilfreds med 2-1. Vi skal ikke glemme at AGF sluttede første halvleg bedst, da vi kom alt for langt tilbage på banen. Alt det, vi havde planlagt til anden halvleg, blev slået i stykker med de to hurtige scoringer, men det gjorde ikke noget«, smilede Søren Kusk. »Utilgiveligt at de får lov at score to gange fra det lille felt. Vi var ikke koncentreret de første ti minutter af anden halvleg, derfor tabte vi«, konstaterede AGF-træner Poul Hansen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























