Afklaret dansk taber

Lyt til artiklen

Det er ingen skam at tabe til en modstander, der er bedre end en selv. Det var Peter Gade den første til at erkende, da han havde tabt kvartfinalen i Denmark Open mod kineseren Lin Dan så overbevisende som 15-8, 15-6. »Selvfølgelig er jeg ikke tilfreds med at tabe, men han var hurtig og sad på nettet, så jeg var under pres hele tiden. Da han 'kom væk' til en stor føring i første sæt, gav det så meget selvtillid, at han var svær at røre«, sagde Peter Gade, der mod kampens slutning var ude i ren overlevelse i stedet for stole på sit eget spil. »Nu er jeg tilbage på et niveau, hvor jeg tror på, at jeg kan slå enhver modstander, men der er stadig plads til forbedringer i mit spil«, tilføjede Peter Gade, der efter sin lange skadespause efterhånden er nået så langt op på verdensranglisten, at han bliver seedet i de store turneringer og derved får et lidt lettere indledende program. Men flere point skal der til i jagten på olympisk kvalifikation, så Peter Gade spiller både German Open i næste uge og efterfølgende grandprix-turneringerne Hongkong, Taiwan og Kina. »Umiddelbart mener jeg, at jeg har fysikken til at klare det, men det siger sig selv, at mærke jeg de mindste problemer, siger jeg fra. Heldigvis er der derefter en lang periode til grundtræning«, konstaterede han efter nederlaget til Lin Dan, der lørdag spiller semifinale mod Wong Choong Han. Slagarmen var hævet Malaysieren slap gennem sin kvartfinale relativt ubesværet, da den topseedede kineser Chen Hong trak sig efter at have tabt første sæt stort. Hans slagarm var så hævet af overbelastning, at han haster direkte hjem til Kina i stedet for at spille German Open, hvor han ellers var tilmeldt. Den anden semifinale bliver også et kinesisk-malaysisk mellem to useedede spillere, Chen Yu og Hashim M. Roslin.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her