Barcelonas lange vej tilbage

Ronaldinho skal være med til at løfte Barcelona. - Foto: AP
Ronaldinho skal være med til at løfte Barcelona. - Foto: AP
Lyt til artiklen

De går noget stille med dørene i den faldne spanske storklub FC Barcelona. Efter sæsonens første fire kampe i Primera Division har den nye træner Frank Rijkaards mandskab kun formået at score fem gange, og det kritiske publikum i den katalanske storby længes efter fortidens storhold, som vandt titler på stribe, og som under Johan Cruyffs ledelse gjorde fodbold til en totaloplevelse. Forfra i UEFA Cuppen På Anton Malatinsky Stadion i den slovakiske by Trnava er modstanderen ikke Milan, Manchester United eller Bayern München. Og turneringen hedder ikke Champions League. FC Barcelona må efter et par særdeles skuffende sæsoner starte forfra, og det sker så i UEFA Cuppen. Modstanderen hedder SKM Puchov, og klubben er så benovet over det fine besøg, at den har flyttet kampen til et større stadion. Og forretningsføreren i Puchov gnider sig i hænderne - der kommer nemlig 18.000. Målet er at vinde FC Barcelonas Luis Enrique, som kom til klubben i 1996 fra ærkerivalerne Real Madrid prøver dog at se optimistisk på klubbens situation: »Vores mål er altid det samme, nemlig at vinde. Men der er tale om en modstander, vi ikke kender, og som vi ikke undervurderer. Vi ser ikke UEFA Cuppen som en sekundaturnering, og vores mål er at vinde. Det bliver dog svært, for vi ved jo ikke, hvilke hold der bliver overført fra Champions League«, siger han og henviser til, at treerne i gruppespillet i europæisk fodbolds prestigeturnering får en ekstra chance for kontinental succes efter gruppespillet. Varmt trænersæde Trænersædet i FC Barcelona er et af de varmeste i fodboldverdenen, og indfrier Frank Rijkaards mænd ikke den katalanske befolknings tårnhøje forventninger, får denne rigeligt med tid til at slentre op og ned af Ramblaen i Barcelona, hvis han da ellers kan gå i fred. Der er foretaget syv nyinvesteringer, herunder verdensmesteren Ronaldinho, den mexikanske forsvarer Rafael Marquez og den tyrkiske verdensklassemålmand Rüstü Recber, som formentlig får debut i Trnava, og det er denne trio, som sammen med rutinerede kræfter som Patrick Kluivert, Luis Enrique og Philip Cocu, skal forsøge at støbe et nyt fundament for den skamskudte storklub.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her