Brøndby har lagt sig alene i spidsen for Superligaen. Lørdag vandt holdet 1-0 på Odense Stadion over OB, der havde inviteret til fodbold på en lørdag aften, da holdet ligesom Brøndby spiller UEFA Cup på onsdag. Og de tre point sendte Vestegnens spillere til tops, da Esbjerg samtidig tabte terræn ved at spille uafgjort mod FC Nordjylland. Kikset off-side fælde OB havde det meste spil i begyndelsen af kampen, men det vendte efter et kvarter, da Brøndby fik en gave foræret. De stribede kiksede en offside-fælde, og pludselig havde Mattias Jonson frit løb mod baglinjen i højre side, og hans indlæg udnyttede Thomas Kahlenberg med et fladt skud forbi Martin S. Jensen i OB's mål til føring 1-0. Kort efter havde Brøndby mulighed for at gøre livet endnu mere surt for OB og flertallet af de 13.686 tilskuere, der næsten fyldte Odense Stadion. Dommer Kim Milton dømte straffespark til Martin Retov begået af Jacob Gregersen. Så istemte de fynske fans en pibekoncert, og måske var det den, Kim Daugaard lod sig forstyrre af, for han sparkede forbi målet til stor jubel for selvsamme fans. Men det slog ikke de medrejsende Brøndby-fans ud. De sang 'vi ligger nummer 1', for det var jo det, de gjorde. Piftede af Zaza I den anden ende af stadion brugte en del fynske tilskuere meget energi på at pifte, hver gang deres tidligere målmand Karim Zaza havde kontakt med bolden for sin nye klub Brøndby. Men han holdt buret rent. OB pressede på i 2. halvleg, og det gav flere store chancer, men samtidig åbnede det også op for kontraforsøg til Brøndby. Ruben Bagger og Jonas Kamper havde begge muligheder, mens Mwape Miti brændte for OB. Spændingen blev bevaret til det sidste, to minutter før tid måtte Andreas Jakobsson således redde på stregen for Brøndby. Men det endte med sejr til gæsterne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























