FCK Håndbolds mænd har ambitioner om at nå slutspillet og spille om medaljer i år, og lørdag kunne holdet så måle sig med en af slutspilsdeltagerne fra sidste sæson, AaB. Og det gik ikke så godt. FCK tabte 25-23. Det hele startede ellers godt. Ikke mindst takket være landsholdsmålmand Peter Nørklit, der er kommet fra spanske Altea. Der var ikke engang spillet fem minutter, før han tog det første straffekast, og få minutter senere satte han sig bogstaveligt talt på endnu et af slagsen, og derpå fulgte den ene redning efter den anden. FCK lagde sig i front 5-2 og bevarede føringen gennem hele første halvleg og gik til pause med en føring på 13-9. Hentet ved 14-14 Men i 2. halvleg lagde AaB den norske landsholdsspiller Håvard Tvetten frem i sit forsvar i en 5-1 formation, og det generede åbenbart FCK, der blev hentet ved 14-14, og kort efter passeret af AaB, der også har været en tur sydpå før denne sæson for at hente en målvogter. Og Søren Rasmussen, der er hentet i Viborg, var stærkt medvirkende til, at gæsterne efter en hektisk og spændende afslutning snuppede begge point. Nederlag til kvinderne Forinden havde FCK's kvinder spillet sin anden kamp i denne sæson, og som modstanderne fra Randers havde FCK revanche til gode. I den første kamp ikke bare tabte FCK Håndbold, til Kolding, holdet lavede også alt for mange personlige fejl, og det skulle der rettes op på i går. Det hele startede da også godt for hjemmeholdet, som i røg og damp løb på banen i Frederiksberg Opvisningshal, mens FCK-fanerne svingede. Efter fem minutter - i et hæsblæsende tempo - var holdet foran 4-1. Randersspillerne derimod mistede bolden, misforstod hinanden og var ikke skarpe nok i deres afslutninger. Heldigvis, set med jyske øjne, havde Randers målvogteren Christine Lindemann, som sørgede for, at holdet ikke kom yderligere bagud. Hægtet mere af Randers fandt ind i kampen og fik kontakt ved 5-5. Efter et kvarter stak holdet af, gik fra 7-7 til 10-7 og førte 13-9 ved pausen. I 2. havleg udbyggede gæsterne deres føring, og FCK Håndbolds kvinder blev hægtet mere og mere af og tabte 27-19. Hjemmeholdet havde alt for mange boldtab, blev dømt for passivt spil og udnyttede ikke overtalssituationer godt nok. Fire straffekast blev brændt, men det skyldtes også Christine Lindemann, der havde tæt på 20 redninger. Kort inde i 2. halvleg snuppede hun to forsøg fra Christina Kroghshede og Elly an de Boer, og de kom, da FCK var i overtal, først med én spiller, dernæst med to, og bagud 12-16 havde mulighed for at spille sig tilbage i kampen. Randers' træner Morten Arvidsson var tilfreds med sit holds indsats, og med at hans hold mødte FCK så tidligt på sæsonen. Ikke gode nok »Der er ingen tvivl om, at de vil blive bedre og bedre. Man kan se misforståelser, og at de løber fejl af hinanden. Det er naturligt på dette tidspunkt med så mange nye spillere og ny træner«, sagde Arvidsson. Men det kom bag på FCK's egen træner Morten Soubak. »Ja, jeg var sikker på, at vi kunne spille lige op med det hold. Men jeg må bare konstatere, at de er bedre sat sammen. Vi er ikke gode nok«, sagde Soubak.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























