Med Danmark som slutrundedeltager i EM 2004 i fodbold vil Thomas Helveg komme på siden af Peter Schmeichel og Michael Laudrup - og to år længere frem i tiden kan Inter-forsvareren blive rekordsætter ved at spille i sin sjette slutrunde med A-landsholdet, når Tyskland er VM-vært. Har ingen planer om at trække sig »Det er jo bare statistik - men selvfølgelig vil det være stort, hvis jeg kommer til at spille VM i Tyskland. Min kontrakt med Inter udløber næste sommer, men jeg bliver ved at spille og har ikke sat år på, hvornår jeg stopper«, siger 32-årige eks-OB'er der lige gør opmærksom på, at han også var med i OL-slutrunden i 1992 i Spanien med U21-landsholdet. Peter Schmeichel og Michael Laudrup har været med i fem VM- og EM-slutrunder hver. Har kun misset en enkelt slutrundekamp Thomas Helveg har været fast mand på landsholdet i 1996 ved EM i England, VM 1998 i Frankrig, EM i Belgien-Holland 2000 og VM i Japan og Korea sidste år. Helveg har været med i 14 af 15 mulige slutrundekampe. Han gik glip af opgøret mod Frankrig i 2000, fordi han var skadet. En bredere trup i dag »VM i 1998 står som højdepunktet. Vi spillede godt og var lige ved at slå Brasilien i kvartfinalen. Vi havde flere enere på holdet dengang, med Schmeichel og Laudrup-brødrene i spidsen, og vi havde Jes Høgh og Marc Rieper i forsvaret. I dag vil jeg sammenligne René Henriksen med Jes Høgh og Martin Laursen med Marc Rieper. Det er meget ens typer«. »Vi har måske ikke så store individualister nu, men vi har en bredere trup med mange spillere på højt niveau. Vi er mindre sårbare og har større muligheder, og vort spil er endnu mere lagt an på holdet, på konceptet. Alle ved, hvad de skal gøre, og vi har øvet og trænet i stilen og med systemet meget længe. Det er en stor styrke«, siger Thomas Helveg.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, han fik bare lov at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Live: Nu reagerer Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager