Sverige var blandt de landshold, der onsdag aften sikrede sig en billet til EM i Portugal. De blå-gule vandt den svære udebanekamp mod Polen med 2-0 og er dermed en sikker vinder af gruppe 4. Sverige fik kanonstart Begge Brøndbys svenskere, Mattias Jonson og Andreas Jakobsson, havde fået en plads i startopstillingen. Første svenske mål blev sat ind af Mikael Nilsson efter blot tre minutters spil, og Aston Villas Olof Mellberg udbyggede føringen før pausen. Polakkernes midterforsvarer Hajto blev udvist efter en times spil. Frankrig klar til titelforsvar Også de regerende franske europamestre i fodbold skal til Portugal næste sommer. Og franskmændende synes i fin form til et titelforsvar efter 2-0-sejren onsdag aften i Slovenien. Makalele udvist Sejren var Frankrigs syvende i træk i gruppen, og inden sidste runde har 'Les Bleus' maksimumpoint. David Trezeguet bragte franskmændene foran tidligt i kampen, og Dacourt slog sejren fast i kampens sidste fjerdedel, kort efter at franskmændenes Claude Makalele var blevet udvist. Bulgarien til EM Også Bulgarien er klar til slutrunden næste år i Portugal. Bulgarerne vandt 3-0 i Andorra, og da Belgien samtidig slog Kroatien, var Bulgariens EM-billetter i hus. For belgierne betød sejren, at holdet er tæt på den andenplads, der giver adgang til play off-kampe om en tur til Portugal. Belgierne vandt hjemme i Bruxelles 2-1 over kroaterne i en kamp, hvor de tre mål blev scoret inden for otte minutter i første halvleg. Wesley Sonck scorede begge mål for hjemmeholdet. Tyskland på vej Tyskland og England kom onsdag aften et skridt nærmere EM-slutrunden. Tyskland vandt 2-1 over Skotland på Westfalen Stadion i Dortmund og sparkede sig dermed op på sin gruppes førsteplads med 15 point to flere end Island på andenpladsen. Dermed kan VM-sølvvinderne nøjes med uafgjort i den sidste kamp - hjemme mod Island. England kan nøjes med uafgjort Englænderne måtte nøjes med en forventet - men noget smal - sejr på Old Trafford over beskedne Liechtenstein. 2-0 var bestemt ikke prangende for Sven Göran Erikssons tropper, der nu skal tvinges ud i en afgørende gruppefinale mod Tyrkiet på udebane. Her kan englænderne klare sig med et uafgjort resultat, men det kan også blive sin sag for englænderne, der givetvis vil få en meget varm velkomst. Spansk sejr Sent onsdag aften vandt Spanien 2-1 hjemme over Ukraine og er kun et point efter grækerne på førstepladsen. Ukraine udspillede sine muligheder i gruppen med nederlaget. Real Madrid-angriberen Raul scorede begge de spanske mål, mens Andrej Sjevtjenko fik reduceret til 1-2 kort før tid.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























