Det er ikke nationaliteten, der afgør, hvem der kommer til at spille hvornår. Det er populariteten, siger arrangørerne af US Open og giver dermed svar på tiltale til de kritikere, der har ment, at de amerikanske spillere bliver favoriseret, oplyser det britiske nyhedsbureau Reuters. Bedre forhold for amerikanere Europæiske og sydamerikanske spiller har blandt andet klaget over, at det kun har været de to amerikanske spillere Andre Agassi og Andy Roddick, der har fået en dags pause mellem fjerde runde og fredagens kvartfinalekampe. »Det er frustrende, men i det mindste er det det samme for alle. I det mindste er det det samme for alle ikke-amerikanere«, sagde den spanske spiller Carlos Moya, da han havde tabt til den marokkanske spiller Younes El Aynaoi. Hviledag til amerikanere Agassi og Roddick var de eneste, der kunne afslutte deres fjerderunde kampe i løbet af tre dages regn, fordi de spillede på Arthur Ashe stadionet, hvor der også finder aftenkampe sted. Det gjorde det muligt at få de to amerikaneres kampe afviklet i løbet af pauser i regnvejret. »Alle var oprørte«, sagde den femte seedede Guillermo Coria, som i kvartfinalen skal spille mod Agassi. Den tredje-seedede Juan Carlos Ferrero, kalder pausen til de to amerikanere for »et bemærkelsesværdigt tilfælde«. 'Latterlige teorier' Men USTA præsidenten Alan Schwartz kalder konspirationsteorierne for »latterlige« »Andy og Andre spillede på Arthur Ashe, fordi de er de mest populære blandt fansene. Hvis der findes en sammensværgelse, så har vi lavet den for at få de mest populære spillere til at spille foran flest muligt fans«, siger han Og så tilføjer han, at hvis en spiller bliver lige så populær hos fansene som den australske spiller Pat Rafter, så bliver han med det samme sat til at spille på Artur Ashe.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
INTERNATIONAL KOMMENTAR
De NYVALGTE
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























