Hele optakten i Paris med Wilson Kipketer har været fryd og gammen. Han har været virket i meget fin balance og fuld af selvtillid. Men i sjette indledende heat på Stade de France i aftes vendte dramatikken pludselig tilbage. Med kun én hundrededel af et sekund i 'afstand' til en konkurrent sikrede Kipketer sig med andenpladsen en billet til dagens semifinale. Efter løbet smilede Kipketer som altid, men øjnene smilede ikke med denne gang. »Sådan er sport. Ja, det var spændende, men det bliver mere spændende i morgen«, kom det fra den tredobbelte verdensmester og så ikke et ord mere. Han var rystet over oplevelsen. Tæt på tredjeplads Var det kun blevet til en tredjeplads i det meget langsomme heat, havde det været farvel til VM med det samme, hvilket havde gjort mesterskaberne til noget, der ligner en dansk fiasko. De to bedste fra hver af de otte heat samt løberne med de otte hurtigste tider gik videre til semifinalen, og Kipketers heat blev meget langsomt. Kipketers gamle rival Andre Bucher fra Schweiz vandt i 1.48,61 min. foran Wilson Kipketer i 1.48,68 med den canadiske overraskelse Gary Reed på tredjepladsen i 1.48,69. Der var altså ikke helt styr på begivenhederne, men Kipketer ville ikke tale om det, og den lange række af tv-stationer fik også den kolde skulder. Der var noget, der lige skulle fordøjes. Senere kom der dog en af de der 'klassiske' Kipketer-udtalelse, som han ellers har lagt af sig de senere år. »Planen var at blive nummer to. De andre skulle ikke regne med for meget fra mig. Så jeg synes ikke jeg kunne løbe på en anden måde, end jeg gjorde, for så skulle jeg være gået forbi Bucher, og så var jeg måske blevet nummer ét«! Denne form for 'logik' overgår nok de fleste atletikfans' forstand - også min. Midt i feltet Kipketer lagde stille og roligt ud og placerede sig midt i feltet, hvor han på store dele af distancen lagde sig i læ bag Andre Bucher, der er forsvarende mester fra Edmonton 2001. Da opløbsstrækningen dukkede op og tempoet blev øget gik det trægt med Kipketers berømte finish, og først på stregen kunne han klemme sig forbi Gary Reed. Hvis Kipketer mener, at det bliver mere spændende i dag, så er der nogen, der kommer galt af sted, når de bider sig i fingeren. Måske cheftræner Lars Nielsen. »Jeg må indrømme, at det blev spændende, end jeg lige havde forestillet mig, at det skulle være«, var trænerens kommentar. Den fornemmelse var han ikke alene med.