I helt suveræn stil vandt den svenske atlet Carolina Klüft syvkampen ved VM i Paris med 7.001 point, hvilket var næsten 250 point mere end franske Eunice Barber på andenpladsen. Det største resultat til dato af publikumsyndlingen med det store smil, der dermed blev den blot tredje kvinde nogensinde, der præsterede en syvkamp over 7000 point. 'Jeg er en lille pige i en stor, stor verden' »Jeg har haft en vidunderlig konkurrence, og jeg har haft det så sjovt. Atmosfæren har været rigtig god, og at konkurrere mod Barber har helt sikkert gjort min præstation bedre. Jeg ville have det godt med mig selv, og guldmedaljen er bare flødeskum på kagen for mig. Jeg er stadig bare 20 år og har lang vej endnu. Jeg er bare en lille pige i en stor, stor verden«, sagde populære Klüft efter guldet. Allerede sidste år blev hun kåret til årets svensker og årets svenske idrætspersonlighed.
Guld til publikumsyndling
Lyt til artiklen