Asbjørn Sennels har ikke fået besked fra Morten Olsen om, hvor meget spilletid, han får på fodboldlandsholdet som debutant i aftenens venskabskamp mod Finland. Men det er garanteret Viborgbacken, at han kommer på banen - og det kan hjælpe ham med det karrierespring, som han sigter efter. »Jeg har kontrakt med Viborg frem til 2005, og jeg er glad og tilfreds i Viborg. Men jeg vil meget gerne til en større klub. I Danmark tænker jeg på Brøndby og FC København. Jeg skal videre i min udvikling i topfodbold, og jeg har en agent til at hjælpe mig«, forklarer Asbjørn Sennels. »Jeg håber, at jeg kan komme ind og få tid til at bevise, at jeg er god nok til at være gardering for Niclas Jensen, også til kampen mod rumænerne i næste måned«. For nogle år siden, da Asbjørn Sennels for alvor gjorde væsen af sig og spillede sig ind i en af hovedrollerne på Viborgs daværende pokalvinderhold, der lavede nogle gode præstationer i UEFA Cuppen, var der spekulationer om, at Brøndby var ude efter ham. Men han siger, at der aldrig kom et konkret tilbud. Ikke sat pris på Viborgdirektør Morten Jensen forklarer, at klubben ikke har sat et prisskilt på Asbjørn Sennels. »Han er en stærk spiller, vi gerne vil beholde til at forstærke vores hold. Vi har imidlertid også respekt for den enkelte spillers ambitioner. Jeg mener faktisk, at Asbjørn kan spille i de fleste europæiske ligaer, så god er han, og Viborg er ikke endestationen for ham«. Naturligt at have ambitioner Viborgs cheftræner Ove Christensen: »Det er meget naturligt, at han har ambitioner og vil videre. Med det potentiale, han har, er det hans ret og pligt at have store ambitioner, vil jeg sige. Asbjørn har nogle afgørende spidskompetencer. Han er absolut hurtig, han er udholdende, og han har mange gode værktøjer til venstrebackpladsen«. »Men han har også nogle ting, der kan forbedres, bl.a. at blive mere sikker i pasningsspillet og i førsteberøringerne. Forsvarsspillet én mod én kan han også udvikle. Men han er bestemt en rigtig dygtig spiller«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























