Da Kommunernes Landsforening (KL) før sommerferien afholdt en konference om kommunerne og professionel sport, var kulturminister Brian Mikkelsen (K) inviteret, men han takkede pænt nej tak for ikke at sende politiske signaler, mens det udvalg, der inden længe offentliggør en rapport om den fremtidige eliteidrætslovgivning, arbejder. Ønske om klarere regler Kommunerne derimod ville gerne sende signaler til idrættens minister. Sportsglade politikere rundt om i landets kommuner ser gerne, at lovgivningen om kommuners engagement i professionel sport bliver klarere, og mange ønsker, at det modsat i dag gøres lovligt at hjælpe de klubber, der betragtes som erhvervsvirksomheder. Til gengæld havde formanden for udvalget, Carl Holst (V), der er amtsborgmester i Sønderjyllands Amt, sagt ja til at deltage, og han lægger ikke skjul på sin personlige holdning til spørgsmålet. Carl Holst mener, at kommuner og amter skal have lov til at kaste penge efter alle former for idræt, om det så er et aktieselskab, der er tale om. Det er alligevel det, der sker i dag, siger han. »Kommunale myndigheder skal have mulighed for, hvis de ønsker det, at støtte ud fra de argumenter, der kan være for at gøre det«, siger han. Selv har hans amt taget aktivt del i en sønderjysk satsning på eliteområdet. Amtet har bidraget med flere end 100.000 kr. i konsulentbistand til et projekt, der forsøger at skabe en model for en overbygning mellem landsdelens eliteklubber, som i en ny model skal spille under et navn, hvor ordet Sønderjylland eller Sønderjyske indgår. Definitionen på elite er en plads i den bedste eller næstbedste række, og det krav har indtil videre åbnet op for fire klubber, ishockey, håndbold og fodbold, der har et hold med for både mænd og kvinder. Arbejdsgruppen har netop lagt sidste hånd på sit oplæg. Plads på landkortet Idrætsforsker Bjarne Ibsen sagde i går i Politiken, at ingen undersøgelser viser, at en stærk elite er en økonomisk gevinst eller tiltrækker gode skatteborgere. Det er imidlertid et ofte benyttet argument, at en stærk elite placerer en by eller landsdel på det berømte landkort, og det er også det argument, som amtsborgmesteren for Danmarks sydligste amt benytter. »Det er vigtigt for mig, at den landsdel, hvor jeg er folkevalgt, kan klare sig i forhold til fremtidens udfordringer, og for et område, som det jeg kommer fra, består de i at kunne tiltrække arbejdskraft, tilflyttere, og forudsætningen for det er, at man har positive associationer hos befolkningen uden for Sønderjylland. At man har et godt 'brand', og med til at få et godt brand er blandt andet, ikke kun, sport«, siger Carl Holst. Næsten ingen grænse Og for ham er der - næsten - ingen grænser. »Det skal ske inden for de økonomiske rammer og formåen, der er. Det, de lavede i Farum var jo netop uden for de økonomiske rammer og formåen«, siger Holst og tilføjer, at de folkevalgtes prioritering skal ske i respekt for befolkningens ønsker. Udvalget under Kulturministeriet har endnu ikke afsluttet sit arbejde, men uden at afsløre udvalgets holdning, vil Carl Holst dog gerne sige, at konklusionen på dette felt vil ligne den, som udvalget under den tidligere kulturminister, Elsebeth Gerner Nielsen (R), nåede frem til for to et halvt år siden. »Den ligger decideret op til, at man ændrer kommunalfuldmagten og åbner op for større kommunalt engagement. Og jeg tror, at vi vil ligge tæt op ad det«, siger Carl Holst.