Hverken Jesper Grønkjær hos Chelsea eller Ulrik Laursen i Celtic var dog at finde i startopstillingen hos de sejrende britiske mandskaber. Grønkjær bænket Grønkjær måtte se nyindkøbene Geremi, Juan Veron og Damien Duff indtage midtbanen, men den danske landsholdsspiller fik dog en halv time på banen som indskifter i stedet for finske Mikael Forsell. Eidur Gudjohnsen i første halvleg og et selvmål af Michail Drahno efter pausen gjorde vejen til det forjættede Champions League-gruppespil noget lettere for det storsatsende Chelsea-mandskab, der ikke har været med i turneringen siden sæsonen 99/00. Rekord-scoring af Henke Også skotske Celtic har store planer om at kvalificere sig efter kikset i sidste års kvalifikation mod schweiziske FC Basel. En knusende 4-0-sejr ude over MTK Budapest på mål af Henrik "Henke" Larsson, Didier Agathe, Stilian Petrov og Chris Sutton gjorde, at Celtic-fans kan sove roligt de næste fjorten dage og betragte returopgøret i Glasgow som en god gang træning. Henrik Larsson scorede sit mål nummer 31 i europæisk sammenhæng for Celtic, og det er ny rekord i antal scorede Europa Cup-mål for en britisk klub. Kampen blev i øvrigt dømt af Kim Milton Nielsen, mens Ulrik Laursen ikke var med hos Celtic. Dortmund-nederlag En tredje dansker, Niclas Jensen, fik heller ingen spilletid, da Borussia Dortmund i Brügge med hiv og sving fik slæbt et acceptabelt 1-2-nederlag i land. Club Brügge bragte sig ellers foran med to mål i første halvleg, men et mål i anden halvleg af brasilianske Marcio Amoroso gav borusserne et noget bedre udgangspunkt til returkampen på Westfalen Stadion. Rosenborg i problemer De norske mestre Rosenborg kan være på vej ud af Champions League. Hjemme i Trondheim formåede nordmændene ikke at prikke hul på La Coruna, og Rosenborg får det svært i returkampen på Deportivos hjemmebane Riazor. Udesejre til Marseille og Newcastle Bobby Robsons Newcastle fik et glimrende resultat med hjem fra Beograd, hvor englænderne vandt 1-0 over Partizan. Solano scorede målet i første halvleg. Også franske Marseille vender hjem med en rar 1-0 sejr og står godt inden returkamp mod Austria Wien. Lazio med kniberi Italienske Lazio havde en overgang problemer mod det tidligere storhold Benfica, men endte med et rimeligt udgangspunkt efter sejr 3-1. Benfica rådede på et tidspunkt over tjekken Karel Poborsky, der nu spiller for Sparta Prag. Poborsky scorede to gange - bla. sejrsmålet tre minutter før tid - da tjekkerne vandt 3-2 ude over makedonske Vadar fra Skopje og står med det halvandet ben i det lukrative gruppespil i Champions League.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø