OB fik en skidt start, da den normale højreforsvarer Dennis Siim, som i dagens anledning agerede i venstre side, måtte lade sig udskifte med en fiberskade i baglåret. Ind kom i stedet Mikael Knudsen. Miti-scoring Mere glæde var der efter tyve minutter, da Mwape Miti bragte fynboerne i front på et hovedstød. Efter et OB-hjørnespark sendte midterforsvareren Michael Hemmingsen bolden præcist ind i hovedet på zambianeren, som ikke svigtede. Herefter troede de fleste af de 4.221 tilskuere nok, at resten ville blive en formsag for hjemmeholdet. I stedet fik forsvareren Jevgenij Kurjanov udlignet for esterne efter en times spil på én af holdets specialiteter, kontraløbene. Dumt boldtab OB mistede bolden på egen banehalvdel, og Smirnov spillede bolden inden om Mikael Knudsen til Kurjanov, der udplacerede Martin S. Jensen i OB-buret. Trods et massivt pres fra hjemmeholdet i resten af kampen lykkedes det ikke OB at score, og de måtte gå fra banen ledsaget af en massiv pibekoncert. Returkampen om 14 dage i Tallinn ligner pludselig langt fra nogen formalitet for fynboerne, som skal score mindst ét mål for at avancere til 1. runde af UEFA Cuppen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, han fik bare lov at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Live: Nu reagerer Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager
Debatindlæg af Johanne Poulsen