CSC blev den store taber

Julian Dean var den CSC-rytter, der klarede sig bedst på første etape. Resten af holdet står til skideballe fra Riis. - Foto: Claus Bonnerup
Julian Dean var den CSC-rytter, der klarede sig bedst på første etape. Resten af holdet står til skideballe fra Riis. - Foto: Claus Bonnerup
Lyt til artiklen

Målt efter forventningerne stod Team CSC som den store taber efter de 155 km fra Skagen til Aalborg, der tog hul på årets hjemlige cykelshow. 'Det var ikke godt nok' Og bossen Bjarne Riis, som med rette i de seneste måneder har kunnet sole sig i den succes, han har ført sine tropper frem til, var tydeligvis også skuffet, da han gjorde status over de begivenheder, der medførte, at han tilsyneladende har den newzealandske sprinter Julian Dean som sin eneste trumf i klassementsspillet. »Selvfølgelig venter der en kollektiv skideballe, for det, der præsteredes, var simpelthen ikke godt nok. Vi vidste alle, hvad der kunne ske på denne etape. Og den forløb næsten lige efter bogen. Med den eneste meget væsentlige overraskelse for mig, at vi kun havde Julian Dean med i det afgørende udbrud. Han kan naturligvis intet lastes, for han fulgte instrukserne og holdt sig fremme, men de andre sov i timen og siden måtte bruge kræfterne på en dum måde. For vi blev jo nødt til at slås for at begrænse nederlaget, men den energi havde jeg meget heller set anvendt i front. Jeg har en klar fornemmelse af, at rytterne udmærket ved, hvad jeg mener om det her. Det skal ikke afholde mig fra at fortælle dem det i letforståelige vendinger, men samtidig gælder det også om at motivere dem til at komme videre«, siger Bjarne Riis. 'Nu må vi altså angribe' »Det er let nok at fastslå, at nu må vi altså angribe. Men det kræver, at rytterne har benene til det, og umiddelbart tydede 1. etape ikke på, at det er tilfældet. Vi kan imidlertid ikke bare læne os tilbage og sige, at det var så det. Nu må vi finde de kvaliteter frem, som jeg ved, at truppen rummer. Der skal kæmpes, og naturligvis må vi prøve på at lave om på de perspektiver, som tegner sig. Det bliver bestemt ikke let, men hvis vi ikke troede på, at det kan lade sig gøre, kunne vi lige så godt rejse hjem med det samme«. »Og så skal vi heller ikke glemme, at vi da har Julian Dean godt med fremme. Foreløbig er det ham, vi må arbejde for i den samlede stilling, og jeg er ret sikker på, at han vil kunne køre en topplacering hjem, for han er rimelig skrap på en enkeltstart«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her