Rynker, svage led og slappere muskler er ingen hindring. De ældre dyrker motion og idræt som aldrig før. I Danske Gymnastik- og Idrætsorganisationer (DGI) har antallet af aktive ældre, der dyrker idræt i en forening, aldrig været større. Fordobling af medlemstal Medlemstallet i aldersgruppen over 60 år er på de seneste 10 år fordoblet. 101.191 medlemmer i den alder er i dag aktive, og DGI forventer, at tilgangen vil fortsætte i de kommende år. Situationen er den samme i Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og uden for de to store idrætsorganisationer. 'En eksplosion' »Der er sket en eksplosion i gruppen af ældre og midaldrende«, siger lederen af Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning (IFO), Bjarne Ibsen. Kollegaen Knud Larsen, der er idrætssociolog, har netop udgivet bogen Idrætsdeltagelse og Idrætsforbrug i Danmark, der bekræfter udviklingen. Da de 60-69-årige i 1964 blev spurgt, om de dyrkede sport eller motion, svarede tre procent ja, mens det tal var to procent for de ældre på 70 år og derover. I dag ser det helt anderledes ud. 75 procent af den første gruppe svarede i 2002 ja til, at de dyrker motion og sport, mens det for de endnu ældre drejer sig om 58 procent. Begrebet motion udvidet I forhold til 1964 er begrebet motion udvidet til nu også at omfatte hverdagsmotion som cykel- og gåture, men selv når man ser på idrætsdeltagelsen i en aktivitet, er der tale om en stigning. Her er 51 procent af de 60-69-årige og 37 procent af den ældre gruppe i dag aktive. Det sociale element betyder meget Ifølge Knud Larsen skyldes halvdelen af stigningen, at de ældre i dag fortsætter med at dyrke idræt i stedet for at stoppe, mens den anden halvdel skyldes, at ældre, der aldrig tidligere har været aktive, nu er i gang. Bjarne Ibsen tilføjer, at det sociale element betyder meget. Idrætsdeltagelsen er lystbetonet, men det er ikke nødvendigvis nok til at mindske sundhedsproblemerne, tilføjer Bjarne Ibsen. 'Vi bevæger os mindre' »Selv om vi dyrker idræt og motion som aldrig før, så bevæger vi os mindre, end vi har gjort før. Set fra sundhedssynsvinklen, kan idrætten ikke kompensere for, at vi på anden måde er mindre fysisk aktive«, siger han. Vi kører mere i bil, cykler og går mindre og ser mere fjernsyn, og det skal ændres, siger Bente Klarlund Pedersen, professor på Epidemiklinikken på Rigshospitalet og medforfatter til bogen Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling. 'Den moderate aktivitet skal med i hverdagen' »Man skal have indlagt den moderate aktivitet i dagligdagen. Hvis de bare tager bilen til idræt og hjem igen og så i øvrigt tror, at den hellige grav er velforvaret, er det ikke godt nok. De skal være opmærksomme på, at de skal gå den her halve time hver dag også«, siger hun. Hun tror dog, at de ældres aktivitet vil have en positiv effekt på deres sundhed, da deres hverdag ikke har ændret sig lige så drastisk som hos de yngre generationer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Republikanere reagerer på Trumps træk: Det sender forkert signal til Putin
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Snigskytteturisme: Tog velhavende italienere til Bosnien for at skyde på mennesker?
-
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























