Finske HJK Helsinki og svenske Djurgården overlevede ikke anden kvalifikationsrunde til Champions League, mens den norske storklub Rosenborg ligesom FC København i næste uge skal ud i tredje kvalifikationsrunde, der kan give plads i det indbringende gruppespil i den fineste, europæiske klubturnering. Finnerne i HJK Helsinki måtte forlade turneringen trods en 1-0-sejr hjemme over MTK fra Budapest. Men da ungarerne havde vundet 3-1 i første kamp, var sejren ikke stor nok. Djurgården lod sig overrumple Svenske Djurgården lignede længe en vinder hjemme mod Partizan fra Beograd. Efter 1-1 i den første kamp bragte svenskerne sig i en god position, da Djurgården bragte sig foran efter ti minutters spil. Men omkring midten af anden halvleg gik det helt galt for Djurgården, da Partizan fik lov at score to gange på fem minutter. Svenskerne fik udlignet, men må alligevel forlade turneringen på reglen om udebanemål. Rosenborg let videre For Rosenborg var onsdagens returkamp mod Bohemians noget af en formalitet. Nordmændene havde vundet den første kamp 1-0 ude og vandt hjemme i Trondheim klart 4-0. Men som tilfældet er med FC København, får nordmændene anderledes hård modstand i næste runde. Rosenborg møder Deportivo La Coruna, der trods salget af angrebs-esset Macaay til München er et storhold. Anderlecht tilbage fra de døde Belgiske Anderlecht, der sidste år ondulerede FC Midtjylland i UEFA Cuppen, leverede rundens mest imponerende comeback. Hjemme var Anderlecht pludselig bagud 0-2 i slutningen af første halvleg mod Rapid fra Bukarest, og efter 0-0 i første kamp skulle belgierne score tre gange efter pausen for at avancere. Og det var så præcis, hvad belgierne gjorde. Sejrsmålet blev scoret et kvarter før tid af koreaneren Seol Ki-Hyeun. Schalke i Toto-finale De to tyske Bundesliga-klubber Wolfsburg og Schalke 04 sikrede sig onsdag aften en plads i Toto Cup-finalerne om tre pladser i årets UEFA Cup-turneringer. Thomas Rytters klub fra Wolfsburg tog en klar sejr på 4-0 over Cibalia fra Kroatien, og da Wolfsburg vandt den første kamp 4-1, var der aldrig tvivl om, hvilket hold der skal spillet Toto Cup-finale mod Perugia. Sand startede ude, Poulsen helt ude Schalke 04 er klar til finalekamp mod Pasching fra Østrig efter 0-0 ude mod Slovan Liberec fra Tjekkiet. Ebbe Sand startede på bænken, mens Christian Poulsen slet ikke var med. I den sidste finale møder hollandske Heerenveen spanierne fra Villareal.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
Klumme af Noa Redington
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Martin Lidegaard
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen