Topdommeren Knud Erik Fisker har kraftigt anbefalet, at fodbolddommere, der dummer sig og begår åbenlyse, alvorlige fejl, kan blive sat i karantæne på samme måde som spillerne, når de overtræder fodboldlovene. I lørdags 'glemte' Fisker at vise Sibusiso Zuma ud, da FC København-angriberen tog et par skridts tilløb og sparkede OB-stopperen Michael Hemmingsen i læggen. Soleklar forseelse Det var en soleklar forseelse til direkte rødt kort. Knud Erik Fisker slipper imidlertid for karantæne - ligesom Zuma. Ganske vist er Knud Erik Fisker ikke blandt de seks superligadommere, der skal dømme i den kommende weekends runde. »Men«, forklarer Finn Jensen, formand for DBU's dommerudvalg, »det har intet med Fiskers præstation i Parken at gøre«. »Vi har 14 superligadommere, og vi skal sikre rotation mellem dem. Derfor er Claus Bo Larsen den eneste, der var i aktion i weekenden, som også kommer på banen i næste runde«. På bænken Fra starten af denne sæson blev der strammet op på vurderingen af dommernes præstationer, og det er nyt, at dommerne kun sættes på til en runde ad gangen og ikke som hidtil for flere måneder. »Vi udstyrer os med samme muligheder som trænerne, som også først sætter hold kort før den kommende kamp. Vi vil påsætte dem afhængigt af deres aktuelle niveau. Det kan betyde, at hvis en dommer har haft problemer i sin seneste kamp, så kan vi vælge at sætte ham til at dømme en anden type kamp eller i yderste konsekvens sætte ham på bænken«, forklarede Finn Jensen bl.a. inden sæsonstarten. Hemmeligt Han siger, at det bliver holdt internt, hvis en dommer sættes på bænken. Det vil ikke blive meldt ud til offentligheden. På et direkte spørgsmål om, hvorvidt nogen dommer i denne sæson har fået karantæne, svarer han: Nej. Efter kampen i Parken forklarede Knud Erik Fisker, at han ikke gav rødt kort, fordi Zuma var blevet provokeret af Michael Hemmingsen, der hev FCK'eren i armen. Dagen efter var dommeren, ifølge B.T., nået frem til, at Zumas forseelse måske nok var til rødt. Rødt og gult »Jeg har ikke selv set episoden, men hørt, at 'der manglede et rødt kort' i FCK-OB-kampen«, siger Finn Jensen til forklaringen om, at der var en provokatør, som også begik en forseelse: »Jamen i den slags situationer må dommeren også tage fat i ham«. Altså: Fisker skulle have givet Hemmingsen gult og Zuma rødt. Mange mails Dommerudvalgsformanden havde travlt med at besvare henvendelser fra nær og fjern i går. Bl.a. fik han en mail fra en far, der spurgte, om udvalget kan acceptere, at man ikke bliver vist ud, når man sparker en modstander. Hvis det er tilfældet, skrev faderen, skal mine to sønner ikke spille fodbold ... Finn Jensen: »Selvfølgelig kan vi ikke acceptere den slags. Og vi skal da have en snak med Fisker om kampen«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























